Indledning
I slutningen af romantikken begyndte kunstnere at udrette værker med fokus på realisme og den virkelige verden i modsætning til romantikken, som var en litterær periode præget af idyl og perfektion.

Årene efter tog det fart. Forfattere og malere begyndte at skildre mere negative aspekter af livet. Sidenhen er værker med motiver som død og sorg normaliseret i den litterære verden.

Sorg er den reaktion, vi oplever, når vi mister noget, der er betydningsfuldt for os. Sorg er en følelse, alle mennesker rammes af, og dette er ikke en skam. Det har både H.C. Andersen og Anna Ancher sat fokus på i nogle af deres værker.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Maleriet ”Sorg” er malet af Anna Ancher i 1902 i perioden, som kaldtes tidlig modernisme. Inden for denne periode opstår en ny litterær strømning, symbolismen.

Her brugte kunstnerne symboler og billeder til at udtrykke en dybere og mere intens virkelighed end normalt.

”Sorg” er et oliemaleri og måler 86,5 x 73,8 cm. På maleriet ses to kvinder siddende foran et stort kors. Korset er placeret et meget øde sted, og en solnedgang på himlen ses i baggrunden.

Den ene af kvinderne er nøgen, hvor den anden kvinde er klædt i sort tøj.

I forhold til komposition er de to kvinder placeret i forgrunden. De to kvinder er de vigtigste motiver på dette billede, og det er dem vi skal fokusere på først.

De to kvinder overlapper hegnet bag dem, hvilket viser, at de er foran. I mellemgrunden er det store kors placeret.

Korset er placeret meget centralt på midten, men lidt bag ved de to kvinder. Korset er placeret i billedets lodrette midterakse og kan derfor have særlig indholdsmæssig betydning.

I baggrunden ser vi et øde landskab og en farverig solnedgang. Selvom det er placeret i baggrunden, har det en stor betydning for forståelsen af billedet.

I forhold til dybdekomposition er rummet på billedet meget dybt. Der er meget lang afstand fra forgrund til baggrund. Dybden i billedet giver mere dimension, og det virker mere levende.

På maleriet anvendes der normalperspektiv. Beskueren ser maleriet i kvindernes øjenhøjde. At der anvendes normalperspektiv viser, at vi er ligeværdige med de to kvinder.

Lyset på maleriet er naturligt. En egen-skygge er de skyggevirkninger, som lyset skaber på tingene. Det naturlige lys fra himlen danner en egen-skygge på korset.

På korsets nedre venstre side er der en orange skygge fra den glødende solnedgang. Dette markerer tydeligt, at lyset kommer bagfra. I forhold til farver er der primært benyttet varme og mørke farver. Især farver som brun og orange dominerer maleriet.

Disse farver danner en varm farveharmoni. Skyerne på himlen og græsset er dog mere kolde blå og grønne farver, og disse farver danner en kold farveharmoni.

På dette maleri har farvesymbolikken en væsentlig betydning. Kvinden til højre er iklædt helt sort tøj. Sort symboliserer blandt andet død, ondskab og sorg.