Barnet i Graven | H.C. Andersen | Analyse

Indledning
Sorgen kan ikke beskrives, dog er sorgen et tegn på, at vi lever. Et tegn på, at vi mangler noget, noget som heler vores sjæl. Så mange ting forsvinder, fremtidige oplevelser, og pludselig skal man vænne sig til en ny hverdag. Man skal tilpasse sig sin familie, være taknemmelig for det man har. Ingen ved hvornår livet slutter.

Den uendelige kærlighed til et andet menneske forbliver, som familie vil vi altid elske dig. Vi vil mindes dig, og huske dit smil, som var du her. Dine søskende vil mindes dig hver dag, de vil savne dig. Du var ikke parat, ikke parat til at forlade verden, den verden som ellers var så stor og fin, der var så mange ting, du manglede at opleve. Vi håber du har det godt nu, og at nogen tager sig af dig, præcis som vi ville have gjort.

Lad os håbe og bede til, at du er et bedre sted nu, et bedre sted, hvor du har din helt egen plads. I novellen ”Barnet i graven” skrevet af H.C. Andersen, ser du et tydeligt bevis på, hvordan sorgen kan påvirke en familie på godt og ondt. Du møder en mor, der ellers skulle være stærk, men som ikke kan holde sig oppe. Hun kan ingenting mere, hendes liv føles ødelagt og håbløst, og hun oplever en angst komme. Du ser en familie, hvor der er brug for støtte.

Uddrag
I novellen: Barnet i Graven, bliver du hurtigt introduceret til miljøet, og hvad familien er gået i gennem. Det handler om en familie på fem mennesker, som efter et længere sygdomsforløb, bliver til en familie på fire. Familien knuses, og fremtiden ser sort ud. Du møder dem i deres livs hårdeste periode, og kommer med på deres rejse, en rejse som ingen vil glemme. Den omhandler en periode man ikke ønsker for nogen:

”Der var sorg i huset, der var sorg i hjerterne, det yngste barn, en firårig dreng, den eneste søn. Forældrenes glæde og fremtidens håb var død.”

Kærligheden til et lille menneske forsvinder aldrig, og de vil for altid elske og mangle deres lille dreng, men man må elske det man har, tænke fremad, og mindes alle de gode stunder og minder med deres firårige afdøde dreng.

Hvordan kan man få sig selv til at glemme et andet menneske, fordi man ikke selv er lykkelig? Man må være der for hinanden, og hjælpe hinanden igennem sådan en svær tid, som familie:

”Velsignede, gode piger begge to, men det mistede barn er altid det kæreste og dette var det yngste og en søn.”

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her