Indholdsfortegnelse
Personkarakteristik af Jens Blendstrups
Resumé af Graven
Berettermodel
- Anslag:
- Præsentation:
- Uddybning:
- Point of no return:
- Konfliktoptrapning:
- Klimaks:
- Udtoning:
Sproget
- Gentagelse:
- Sammenligning :
- Symboler:
Fortællertype og fortællersynsvinkel
Personkarakteristik
Miljø/sted
- Fysik:
- Psykisk:
Tid(slinje)
Tema
- Sorg/latter
- Det sidste farvel er aldrig nemt
Fortolkning

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
“Graven” er fra novellesamlingen “Pludselig flæben” af Jens Blendstrups. En novellesamling fra 2007 med 17 fortællinger med sprogligt overskud, humor og flæben.

Jens Blendstrups er født og opvokset i Risskov som den yngste i en brødreflok på fire. Forældrene var to store modsætninger. Hans fader var psykolog, men levede store dele af sit liv som pensionist.

Den svenske mor var kunsthåndværker og arbejdet meget gennem hele hans barndom. Jens Blendstrups har altid digtet, og havde meget glæde af at skrive i folkeskolen.

Hans første novellesamlingen udkom i 1994, men han mener selv hans forfatterskab først begyndte 5 år efter med romanen “Dame til fornuftige priser”.

---

Graven er en letlæselig novelle hvor adjektiver i den grad er brugt. Adjektiverne er med til at skabe dybere beskrivelser om miljøet, og give følelsen af at være til stede ved begravelsen.

“Kirsten var en billig model. Af den billigste hvide krydsfiner. Med håndtag, der ikke var beregnet til at bære over tyve meter, fastgjort med tilfældige skruer.

Der lå en stor gul orkide på låget”s.2. Ved denne sætning kan vi nærmest se kisten foran. Graven er også fyldt med billedsprog, som fx metaforer og symboler.

Det er med til at farve teksten, og opnå en stemning af både sorg og gråd. Her er der nogen eksempler på billedsprog, gentagelser og symboler;

Gentagelse: Gentagelserne bliver brugt til at skabe mystikhed. Det ses på side 4 hvor der bliver snakket om at maskinerne graver hullerne på kirkepladsen, men det kunne umuligt være en maskine som havde stået til ansvar for dette dybe hul;

“De har en begrænsning, sagde han og viste med sine hænder maskiners begrænsning. Maskiner har en begrænsning.”

Den følgende sætning her lyder på “Hvad var de, før der var kirkegård her, præst? - Jeg ved det ikke”, hvilket forstærker den her mystikhed.

Sammenligning : Jens Blendstrup bruger sammenligner til at opnå en bestemt stemning. Her er to eks: “Som blade med ulykkelige hjerter”s.1.

Ved denne sætning mærker man tydelig en ubehagelig og nedtrykt stemning. “Som var man nået frem til Mallorca med et fly, og klapperiet bredte sig til selskabet bagved”s.5. Ved denne sætning er det det helt det omvendte. Her er stemning god.