Indledning
En af mine seneste læste romaner er Lev Tolstojs "Anna Karenina", som er en af mine yndlingsbøger.
Jeg stiftede første gang bekendtskab med romanen, da jeg gik i folkeskolen, da den er en del af den obligatoriske læsning på alle russiske skoler.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Romanen "Anna Karenina" er et provokerende og polemisk værk, hvor forfatteren tager fat på sociale problemer, der eksisterede på den tid.
Bogen begynder med ordene: "Alle lykkelige familier ligner hinanden, men hver ulykkelig familie er ulykkelig på sin egen måde."
Hovedpersonen er Anna Karenina, en gift kvinde med en ældre mand og en femårig søn. Romanen præsenterer mange forskellige ensomme mennesker.
En af hovedidéerne i bogen er, at "der er mange ensomme mennesker omkring os; vi ser dem hver dag, men vi vil ikke hjælpe dem.
Selv når de råber og beder om hjælp, foretrækker vi at lukke øjnene og være døve." Dette er den centrale idé i romanen. Tolstoj ønskede at påpege, at man selv kan blive et "stumt" menneske, som ingen vil lytte til.
Forfatteren mente, at Anna var udstyret med de mest værdifulde menneskelige egenskaber. Hun var hjælpsom og ærlig, havde et åbent hjerte og var i stand til at dele sine følelser og tanker med andre.
Anna Karenina boede primært i byerne. Romanen beskriver hende som medlem af et aristokratisk selskab.
Forfatteren afslører det kunstige liv, der adskiller sig markant fra virkelige menneskelige interesser og formål.
Det aristokratiske liv er fyldt med hykleri og løgn. Disse negative træk bliver dog usynlige, når store fester med smuk musik og velhavende gæster finder sted.
Selv Anna, en følsom kvinde, kunne ikke straks forstå, hvilken slags mennesker der omgav hende.
Anna blev forelsket i Vronsky, men deres forhold var ikke vellykket. Hun kunne ikke skilles, da hun vidste, at det ville betyde at miste sin søn.
Skriv et svar