Genopretning af økonomi | Samfundsfag | 10 i karakter

Indholdsfortegnelse
Fællesdel, 1a
Fællesdel, 1b
- Hypotese1:
- Begrundelse:
- Hypotese 2:
- Begrundelse:
- Hypotese 3
- Begrundelse
Fællesdel, 1c
Delopgave B: De Konservative, 2
Delopgave B: De Konservative, 3

Uddrag
Jeg vil nu undersøge, hvad der ud fra tabel 1 kan udledes om den økonomiske udvikling i Danmark, hvilket jeg vil understøtte af beregninger, og et diagram der tydeliggør udviklingen.

Tabel 1 viser fire forskellige indikatorer, for udviklingen i dansk økonomi fra 2007-2010. Her bemærkes, at man skal lægge tallene for hvert kvartal sammen, for at finde den samlede BNP for 2007, 2008 og 2009.

Ud fra tabel 1 kan man altså beregne, at BNP ‘en stiger fra 1.691,47 mia. kr. i 2007 til 1.737,45 mia. kr. i 2008, hvilket svarer til en stigning på 2,7%.

Fra år 2008 til 2009 falder BNP ‘en dog igen på 1.662,4 mia. kr., som der svarer til et fald på 4,3%. Dette store fald i BNP ‘en, hvor der er tale om løbene priser, ses allerede i andet kvartal i 2008, når man sammenligner disse tal med dem fra andet kvartal i 2007.

Her kan man se at der er blevet føret den kontrastive finanspolitik, hvor staten sænker sine udgifter, eller hæver sine indtægter i et forsøg på, at sænke den samlede efterspørgsel i samfundet.

Idet at der fra år 2007-2008 har været en stigning der ligger over de optimale 2,5 % BNP ‘en må øges, før der er tale om en opsving i økonomien.

Dermed har der været en opsving i økonomien, hvor BNP ‘en er vokset med 2,7%, hvormed det ligger 0,2% over, for en stabil økonomisk udvikling.

Det er typisk under en højkonjunktur, at der kan være behov for at sænke efterspørgslen, da højkonjunkturen kan have negative konsekvenser.

På diagram 1, ses bland andet at økonomien begyndte af ophede omkring år 2004 – 2005, og at der i 2007 allerede var pres på arbejdsmarked og boligmarkedet, som var kraftigt overophedet.

Dette pres på blandt andet arbejdsmarked og boligmarkedet kan understøttes af tabel 1, hvor der i år 2007 har været 307,23 antal fundtidsledige i forhold til år 2008, hvor der kun var 209,92, som der svarer til et fald på 33,3 %.

Det samme kan ses i forhold til boligmarkedet, hvor der i 2007 har været 47 antal enfamiliehus i forhold til år 2008, hvor der kun var 35, som der svarer til et fald på 23,58 %. Det vil altså sige at denne opsving i økonomien både kan udledes af diagram 1 og tabel 1.

På tabel 1 kan man altså se, hvordan højkonjunkturen har nået toppen, i andet og tredje kvartal i 2008, hvorefter antallet af enfamiliehuse drastisk begynder at falde, ligesom antallet af fuldtidsledige.

Her kan man altså se, hvordan det går fra en højkonjunktur til en lavkonjunktur. Og man dermed ikke længere fører den konstruktive finanspolitik, men den ekspansive finanspolitik, som skal hjælpe samfundet ud af en lavkonjunktur, ved at øge efterspørgslen.

En af konsekvenserne er en meget lav antal fultidsledige, hvilket man kan se i andet og tredje kvartal i 2008. Den lave ledighed betyder

at lønningerne stiger, fordi virksomhederne konkurrerer om at tiltrække de få ledige. De stigende lønninger betyder, at konkurrenceevnen bliver dårligere, hvilket sænker eksporten og øger importen.

Idet at eksporten bliver mindsket og importen øget er udgifter er større end udgifter, hvormed der er et underskud i den offentlig salto, der fører os til den offentlige gæld.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu