Indledning
Slår man ordet ”danskhed” op i en ordbog, får man betydningen ”det at være dansk og føle sig dansk; dansk særpræg og dansk kultur”. Allerede her kan det konkluderes, at danskhed og hvad der defineres som danskhed, er yderst individuelt, da ordet ”føle” indgår i definitionen, og dermed findes facittet i hver enkelte person, alt afhængig af holdninger, idéer og meninger.

Det kan være vidt forskelligt fra person til person, hvornår man føler og opfatter sig selv som dansk.

Søren Krarup udtaler i sin tekst ”Hvad er det at være dansk”, at det at være dansk kun er aktuelt his man er barn af Danmarks historie, af det danske sprog, af det danske folks liv og levnedsløb. Men dette modsiger dog ordbogens definition af danskhed. For kan man ikke godt føle sig ”rigtig” dansk, selvom man ikke har baggrund, eller er født i Danmark?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Jeg mener, at man er dansk, når man er villig til at bidrage til det danske samfund, og gør sig umage for at blive en del af den danske kultur. Om det så er med eller uden det omdiskuterede tørklæde, finder jeg irrelevant. Danmark bliver mere og mere multikulturelt, og frygten for at den danske kultur skal blive undermineret af andre kulturer er stor.

Jeg tror på, at lige så vel som Danmark skal være innovative og gøre sig konkurrencedygtige, skal man også turde være åben over for andre kulturer og de værdier de kan bidrage med, hvis man gerne vil blive opfattet med respekt fra andre lande.

Jeg kan også godt se fornuften i det ”menneskerettigheds-missionærerne” siger i Søren Krarups tekst. Hvordan hænger det sammen at lille Danmark vil gøre sig så konkurrencedygtig som muligt internationalt, men ikke har lyst til at få andre kulture tæt på? Er det at bedrage sit land, hvis man tager imod andre kulturer?

Jeg vil mene man godt kan være dansk og have kærlighed til far og mor, folk og fædreland selvom man er åben for forandring i den danske kultur. Grunden til at danskerne kan have svært ved at acceptere andre kulturer og religioner, kan være grundet den religionsfrihed vi har i Danmark.

Danskerne kan se det som værende en svaghed, at man er så troende, at en religion skal bestemme hvordan man skal klæde sig, opføre sig, hvad man skal spise mm. Her i Danmark er frihed, demokrati og dermed det at kunne og have ret til at tage en beslutning selv en stor del af kulturen.