Freuds psykoanalyser

Indledning
Sigmund Freud (1856-1939) han er uddannet læge, og som læge kom han til at arbejde på psykiatrisk afdelinger, og dengang led mange mennesker af de psykiske lidelser, som hedder neuroser.

Han udviklede derfor teorien psykoanalyse, til behandling af neuroser. Det centrale i Freuds teori var at mennesket ikke kun er styret af bevidste følelser og behov, men også af ubevidste følelser og behov. Han udviklede sin teori, psykoanalysen omkring år 1900, og nogle årtier frem.

Indholdsfortegnelse
Freuds psykoanalyse
Ægget:
- Id’et
- Superego eller overjeg’et
- Ego eller jeg’et
Forsvarsmekanismer (side 19 i pdf-filen):
- Fortrængning:
- Projektion:
- Identifikation:
- Forskydning:
- Fornægtelse:
- Rationalisering:
- Regression:
- Reaktionsdannelse:
- Sublimering:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Id’et
Den mest primitive instans og den der først optræder i livet er id’et. Her findes de medfødte instinkter og psykiske ønsker og drifter.

Id er lystbetonet, det fungerer udelukkende efter personlig tilfredsstillelse uden hensyn til andre individer eller omgivelser.

Når det utilfredse barn græder, sker det uden hensyn til om moderen står i kassen i Brugsen, er til jobsamtale eller sover trygt i sin egen seng.

Gråden har udelukkende et mål om at tilfredsstille et behov. Behovene er ofte ubevidste. Det er ikke sikkert at barnet er bevidst om hvorfor det græder.

Det kan være sult, utryghed eller blot ønsket om kontakt. Id’et udgøres af to handlinger. Den ene er libido, den anden aggression. Begge reaktioner ses hos børn, og også hos erhvervsskolelever.

Superego eller overjeg’et
Det rationelle superego er id’ets diametrale modsætning. Mens id er styret af drifter, er superego rationel, det er personens styrende instans.

Men superego er ikke blot rationel (fornuftig), den udgør samtidig personens samvittighed, moralforestillinger og idealforestillinger.

Det er superego, som fortæller os, hvad vi bør gøre. Hvis vi ikke gør som overjeget ’befaler’ får vi problemer. Og vi reagerer med skamfølelse eller skyld.

Ego eller jeg’et
Jeg’et er den realitetsbetonede del af psyken og befinder sig mellem drifterne (id) og samvittigheden (superego).

Jeget er en slags mægler mellem id og overjeget. Det er her det realitetsbetonede kommer ind. Fordi personen på den ene side vil følge sine lyster og på den anden side respektere omgivelsernes krav og forventninger.

Det er en balancegang, hvor jeget både råder over nogle bevidste funktioner og nogle ubevidste.

De bevidste funktioner, som også kaldes jeg-funktioner, er iagttagelse, perception, hukommelse, tænkning, brug af sprog osv. De ubevidste funktioner består af en række forsvarsmekanismer.