Indholdsfortegnelse
Formål:
Teori:
Materialer:
Forsøgets udførelse:
Resultater:
Analyse af resultater:
Fejlkilder:
Konklusion:
1. Reaktionsligning, der viser spaltningen af laktose.
2. Relevant teoretisk baggrund på mælk og mælkesukker.
3. Hvad kaldes processen.
4. Hvad hedder hovedgruppen af enzymer, som katalyserer processen.
5. sammenhængen mellem enzymaktivitet og henholdsvis temperatur og pH værdi.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål:
I dette eksperiment har vi til hensigt at fremstille lactosefri mælk ved hjælp af lactaseenzymets hydrolyseproces.

Vi ønsker at undersøge, hvordan anvendelsen af lactase kan nedbryde lactose i mælken og gøre den egnet til personer med lactoseintolerance.

Teori:
Ikke alle mennesker har evnen til at fordøje lactose, der findes naturligt i mælk. Derfor produceres der i dag lactosefri mælk, hvor lactose er nedbrudt ved hjælp af enzymet lactase.

Hos nyfødte børn er der en høj aktivitet af enzymet lactase i tarmens slimhinde, men denne aktivitet falder med alderen.

Lactosefri mælk tilsættes lactaseenzymet, hvilket nedbryder mælkesukkeret til mindre enheder og gør det lettere at optage i tarmen.

Laktosemalabsorption, også kendt som lactoseintolerans, skyldes ikke en allergi over for mælkens proteiner, men snarere mælkesukkeret lactose.

Personer med lactoseintolerans kan opleve diarré, da de ikke kan optage mælkesukkeret fra fordøjelseskanalen. Dette fører til gæring af lactose i tarmen og forårsager mavesmerter, diarré og oppustethed.

Mælkesukker (lactose) er en type sukker, der findes i mælk. For at mælkesukkeret kan optages i tyndtarmen, skal det nedbrydes i to dele.

Enzymer i slimhinden i tyndtarmen, herunder lactase, er ansvarlige for denne nedbrydning. Hvis mælkesukkeret ikke absorberes, binder det vand og forårsager diarré.

Ufordøjet mælkesukker når tyktarmen, hvor det fermenteres af tarmbakterier. Denne proces resulterer i dannelsen af gas, hvilket forårsager maveknurren og flatulens.

Alle børn har en høj evne til at fordøje mælkesukker, men denne evne falder i løbet af opvæksten.

Størstedelen af den voksne befolkning i Nordeuropa og Nordamerika kan fortsat fordøje mælkesukker, mens størstedelen af verdens voksne befolkning faktisk har lactoseintolerans.

Personer med omfattende tarmoperationer, mavesår eller sygdomme i tyndtarmen har ofte lactoseintolerans.