Indholdsfortegnelse
Opgave 1:
1.1 Redegør kort for elementerne i forsyningsbalancen.

1.2 Forklar kort hvorfor der anvendes faste priser i opgørelsen i bilag 1

1.3 Analyser på baggrund af bilag 1 (Forsyningsbalancen for Schweiz) den forventede økonomiske vækst i Schweiz i 2019. Forklar herunder hvilke poster der påvirker den økonomiske vækst mest.

Opgave 2:
2.1 Forklar kort forskellene ml. en økonomisk og monetær union, og inddrag Danmarks placering i dette. Inddrag herunder ERM2-samarbejdet i din forklaring.

2.3 Forklar hvad man forstår ved den effektive kronekurs.

2.4 Find data for udviklingen i den effektive kronekurs de seneste 25 år (årsgennemsnit). Opstil dine data i en graf (husk akseangivelser).

2.5 Beskriv udviklingen i kronekursen ud fra dine data (graf) de seneste 25 år – og beregn den samlede ændring i kronekursen i den betragtede periode. Dvs. beregn i Excel ”år-til-år” ændringen og læg disse ændringer sammen.

2.6 Angiv nogle mulige årsager til den observerede udvikling (hvilke valutaer kan tænkes at have forårsaget den observerede udvikling?). Du kan evt. tjekke udviklingen i de mest centrale kurser (dollar, pund, euro, svensk og norsk krone) for den samme periode.

2.7 Hvilke konsekvenser har udviklingen haft for Danmarks konkurrenceevne samlet set i perioden?

Kilder:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Forsyningsbalancen ser således ud: BNP+M=C+I+X.
Forsyningsbalancen består af et lands samlede tilgang af varer og tjenester i en periode.

I ovenstående samfundsøkonomiske ligning til venstre består det af landets egen produktion, hermed BNP, samt den samlede import af varer og tjenester.

Altså det vi importerer fra andre lande. BNP+M=Det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i en periode.

I forhold til den højre side af den samfundsøkonomiske ligning består den af hvad varerne anvendes til. Her er der tale om tre typer af varer:

Forbrugsvarer (C), investeringsvarer (I) samt eksportvarer (X). Højre side af forsyningsbalancen viser efterspørgslen af husholdninger, virksomheder og udland.

En dybere forklaring af forsyningsbalancen indebærer følgende: Det samlede forbrug kan opdeles i det offentligt forbrug (Coff), samt det privat forbrug (Cpr).

Eksempler på hvad det offentlige forbrug dækker over kunne f.eks. være undervisning, politibeskyttelse, sygdomsbehandling m.m.

Og de samlede investeringer kan også deles op i de offentlige investeringer (Ioff) og de private investeringer (Ipr). Eksempler på offentlige investeringer kunne f.eks. være motorveje, skoler m.m. Eksporten består af varer og tjenester til udlandet.

Forsyningsbalancen kan derfor nu skrives som følgende:
BNP+M=C_pr+C_off+I_pr+I_off+X.