Indledning
I denne opgave vil jeg fordybe mig i, hvordan forholdet mellem de forskellige familiemedlemmer bliver skildret Naja Marie Aidts noveller.

Jeg vil tage udgangspunkt i 2 noveller af hende: ”Bulbjerg” og ”Torben og Maria”, begge er fra novellesamlingen ”Bavian”(udgivet i 2006). Jeg vil bruge en nykritisk metode til at forholde mig til teksterne.

Jeg vil først analysere persongalleriet og børnenes og forældrenes forhold til hinanden, og dernæst vil jeg diskutere, hvorvidt teksterne stemmer overens med det billede, vi har af den senmoderne danske familie.

Indholdsfortegnelse
Indledning: 3
Analyse af persongalleriet 3
- Torben og Maria 3
- Bulbjerg 5
Sammenligning af familierne i novellerne med den senmoderne familie 7
Konklusion 8
Litteraturliste: 9

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Torben: Torben er kun 2 år gammel, men ifølge omverdenen er det åbenbart gammel nok til at blive stemplet som en fejl.

Han bliver flere gange beskrevet som ikke at være noget særligt, og bliver næsten alle vegne mødt af en hjerteskærende ligegyldighed; hos moren, faren og selv i vuggestuen.

Selv om pædagogerne lægger mærke til, at han har buler og sår, gør de ikke noget ved det. De kommer med undskyldninger, fordi de egentlig ikke synes særlig meget om Torben.

Denne form for omsorgssvigt fra alle parter gør, at Torben ikke reagerer særlig voldsomt ved nogle situationer; f. eks. står der ikke noget om, at han begynder at græde, når Maria slår ham.

Han gør ikke nogen reel modstand, men føler at han fortjener det, selv om han ikke ved hvorfor. Denne forvirring gør ham aggressiv, og ligesom sin mor lader han sine aggressioner gå ud over andre

der er mindre eller på lige fod med ham selv. (Man får en strategi, og det er normalt, hvis et barn identificerer sig med en voldelig forælder.

Det er en måde at undgå tæv og overgreb på) . Torben er generelt sky og bliver nemt forskrækket af andre mennesker, f. eks da Bjørn synger med, eller da den gamle mand hilser på ham.

Torben er usikker på alt og alle, undtagen det faktum, at han får prygl fra sin mor. Bjerget: Torbens far, Marias ekskæreste.

Han er en af de to fortællere i novellen. Bjerget lurer over den lille familie som en tung skygge. Han er en del ældre end Maria

og han har nok udnyttet hende følelsesmæssigt og seksuelt (Du fortalte om de flade marker i skumringen, og jeg måtte tage dig på brysterne.)

Når han ikke er involveret i småkriminalitet, så bruger han tiden på at betragte hans efterladte familie på afstand som et sygt socialt eksperiment (Ikke som en besættelse, nærmere som en slags tidsfordriv).