Indledning
Siden kvindebevægelsen kom til Danmark i 1871, har kvinder herhjemme kæmpet for lige rettigheder. På trods af, at de danske kvinder blev en del af vælgerkorpset i 1915, er der stadig lidt vej endnu til en komplet ligestilling mellem kønnene. Det er vigtigt at understrege, at der selvfølgelig er sket mange fremskridt siden kvindernes kamp begyndte.
Men vi kan ikke komme udenom at, mange kvinder i dagens Danmark og i andre lande stadig oplever, en skæv ligestilling indenfor områder som f.eks. seksuel frigørelse.
Vi lever i en verden hvor kvinder bliver kaldt for ludere, så snart de lægger letpåklædte billeder ud på sociale medier, men hvor mænd bliver hylet for lign. handling.
Vi lever i en verden hvor mange kvinder ikke tør at kæmpe imod kvindeundertrykkelse, hvor de ikke tør at have en stemme. Indenfor temaer som disse vil netop Sara Omar og GirlSquad, bestående af Louise Kjølsen, Ekaterina Andersen og Nikita Klæstrup, skabe forandring og sætte fokus på de tabubelagte emner.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Både i Sara Omars nytårstale og i Ludermanifest af GirlSquad, er et spørgsmål om hvorvidt der er ligestilling mellem kønnene. Disse kvindelige forfattere har på deres egen krop og sjæl oplevet kvindeundertrykkelse og mangel på rettigheder som det modsatte køn besidder. Sara Omar benytter, i sin nytårstale, appelformen patos.
Hun starter sin tale ud med det formål at modtageren fra start af skal påvirkes følelsesmæssigt, hvor de negative følelser er på spil: ”Når du fødes med mærkaterne skyld, skam og ære præget ind i huden, fordi du kun er en kvinde” (l. 1-2). Følelsen af vrede rammer modtageren med det samme, pga. det negative ordvalg.
Måden Sara Omar fremhæver ordet ”kun” ved at lægge tryk på det, er også med til at påvirke negativt. Hendes strategi er nøje gennemtænkt når hun vælger at starte talen ud med ”fordi du kun er en kvinde”. Straks tænker den kvindelige del af publikum i raseri og vrede over hvorfor det at være kvinde ikke er godt nok.
Mens Omar fortsætter: ”Du kan forsøge at holde ud og gennemlive volden som en tavs eksistens bag dit slør” (l. 5-6) Lige dér hvor hun skal til at sige den næste mulighed, mærker man hun taler af erfaring, hvilket bliver markeret ved hendes åndedræt og tårer i øjnene (00:23).
En anden appelform som Omar benytter sig af, er ved at hun med etos fremhæver hendes personlige erfaringer og oplevelser: ”Jeg ved godt at sandheden gør ondt. Den gør ondt. Det ved jeg alt om.” (l. 27).
Det der gør det troværdigt, er hendes ansigtsudtryk hvor hun rynker brynene og ser trist ud. Desuden er gentagelsen af ordet ”ondt”, også med til at gøre det troværdigt. Hvis hendes kropssprog og mimik ikke var så alvorligt, ville det have den modsætte effekt på modtageren.
Skriv et svar