Indledning
I nutidens Danmark er det tankevækkende, at ordet ”krænkelse” er blevet et ”normalt” ord i vores sprog.
Det fremkommer dog, at medierne i den grad, er med til at skabe en normalitet om begrebet ”krænkelse”.
Det mest bekymrende er, at der i flere tilfælde ikke er tale om, at en person føler sig krænket, men at det bare er medierne, der prøver at tiltrække vælgere, ved at krydre deres overskrifter eller indhold med bombastiske ord som ”krænkelse”.
Dog har vi som læsere et ansvar for at forholde os kritiske til forskellige mediers produkter. Dette har skabt en stor offentlig debat for, hvornår er man ”krænket”?
Alt dette prøver Vincent Hendricks og Silas Marker af rydde op i, i artiklen fra Berlingske ”Filosoffer vil rydde op i krænkelsesdebat, der fremstiller unge aktivister som censurliderlige hystader”.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I artiklen ”Tre måder, vi taler forbi hinanden i krænkelsesdebatterne” nævner Vincent F. Hendricks og Silas L. Marker, de tre måder vi taler forbi hinanden i den offentlige debat; 1.
Struktur og intention, 2. ”Må” vs. ”bør” og 3. Krænkelse vs. Uenighed. Med udgangspunkt i 3. Krænkelse vs.
Uenighed ser vi et eksempel på en elev, der pointerede, at hun syntes, underviserens kønsopfattelse var gammeldags fordi læren, havde inddelt befolkningen i han- og hunkøn.
Dette blev spredt i offentligheden og gennem medierne, blev sagen omtalt som en ”krænkelsessag”, men ifølge eleven var hun ikke krænket, hun var blot blevet bedt om at komme med sin mening, da klasse evaluerede undervisningen.
Medierne har ”altid” været en ”debatstarter”, det kan ikke komme som et chok for nogen, det er deres job at tiltrække læsere, og derfor kan vi måske spørge os selv, om vi bare er lidt for letpåvirkelige, når vi tror på det, der står i medierne?
Dog er det stadig yderst alvorligt at blive anklaget for at have krænket nogen, når det aldrig har været en realitet.
Må vi gerne lave om på sandheden og bør vi lave om på sandheden? I artiklen ”Tre måder, vi taler forbi hinanden i krænkelsesdebatterne” skriver de om lige præcis om det vi ”Må” vs. ”Bør” og hvilke misforståelse det kan skabe, i den offentlige debat.
I artiklen tager de udgangspunkt i en situation, hvor en person ytre ”Stop med at sige ord som ”neger”.”
Som modsvar til dette siger en anden person ”Jeg må gerne siger ”neger”, og holdninger som dine truer ytringsfriheden.”
I denne situation oplever vi et ”bør”, i det en person ytre at vi ikke bør bruge nedgørende termer, som ordet fra citatet, og et ”må” i modsvaret, hvor personen mener at da vi har ytringsfrihed, er det fuld lovligt at bruge termer, som fra citatet.
”Må” og ”Bør” spillede også en rolle, da Jyllandsposten i år 2005 offentligjorde 12 tegninger af Muhammed i en artikel om ytringsfrihed. Artiklen skabte ikke kun debat, artiklen medførte til vold og trusler.
Skriv et svar