Indledning
“Film” er en novelle, der kort sagt adresserer samfundets arrogance, og den tilsyneladende berøringsangst vi har bygget op i Danmark. Vi møder et vennepar, der får en uventet oplevelse midt i en biograftur og som resulterer i et realitetstjek.
For er der en grænse for hvor selvisk, kuldslået og hensynsløs, man må være? Og har vi som medmennesker fejlet? Dette bliver i denne novelle sat under debat af forfatteren Helle Helle.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Et par linjer senere i teksten sammenligner han også kvinden med en gravhund, hvor fortælleren beder ham om at dæmpe sig. Dette viser blandt andet, at fortælleren føler en slags skam overfor vennen. Måske fordi hun synes det er forkert udtrykt. Eller blot fordi hun ikke vil have, at andre skal høre det? Desuden virker fortælleren til at være meget naiv, da hun flere gange i teksten tror på det vennen fortæller: “(...) han har engang læst det meste af en bog, samtidig med at han slog græs, han gjorde begge dele på under en time.
Jeg spørger, hvordan græsplænen så̊ ud bagefter. Han ler højt; siger, at jeg ikke skal tro på alt.” Citatet understreger fortællerens blåøjethed. Det behøver nødvendigvis ikke at være en negativ ting, da det også betyder, at fortælleren ikke er selvoptaget, men også hører og er interesseret i andre, hvilket påvirker fortælleren.
Skriv et svar