Indledning
Feminismedebatten handler om ligestilling mellem kønnene. Forskellene skal selvfølgelig være der, for kvinder og mænd er ikke ens.
Men de samme rettigheder burde gælde for både mænd og kvinder. Ligestilling imellem kønnene er ikke gældende i mange tilfælde, men det er stadig et problem rundt i verden.
Selvom FN har sat verdensmål nr. 5 til at netop behandle dette emne, er der stadig ikke sket en stor nok ændring i samfundet.
Alt dette omtaler Anja Katrine Søndergaard i sin kronik ” Tre ting som feminismedebatten har lært mig”. Hvor hun giver os et indblik i, hvad der sker rundt i Danmark indenfor ligestilling og feminismedebatten.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
De sociale fremskidt kommer ikke af sig selv, og vi er slet ikke noget i mål med ligestillingen endnu. ”Løsningerne på ligestillingsknuden findes”, er det sidste emne Søndergaard behandler.
”Men skiftende danske regeringer har ikke haft viljen. Imens har vi andre gravet os længere ned i skyttegravene, mens mændene bare ser til. Resultatet:
Udviklingen på ligestillingsområdet står bomstille” For at de sociale fremskridt skal komme, er vi alle nødt til at deltage aktivt og hjælpe hinanden ellers vil udviklingen aldrig ske.
Mændene vil blive siddende på de økonomiske og politiske magter og kvinderne vil være den primære omsorgsperson.
Vi opnår kun denne ændring i samfundet, hvis alle er villige til at samarbejde mod et fælles mål.
Vi går ind i 2021 og tingene har stadig ikke ændret sig meget. Det går stille fremad, men måske lidt for stille. Vi bliver ved med at høre om ligestilling i diverse medier.
Ligestilling til kvinder, men også ligestilling til mænd. Når samfundet hele tiden problematiserer og får os til at fokusere på ligestilling, er det simpelthen for sløjt at tingene ikke bliver ændret hurtigt nok.
Alting omkring os går hurtigt. Samfundet er generelt hurtige til at få beslutninger, regler og holdninger ændret.
Hvordan kan det så være at lige præcist ligestilling er sådan et svært og stort område at ændre? Det handler i sidste ende om, at alle bliver nødt til at samarbejde.
Mænd, Kvinder, politikkere osv. Vi er alle nødt til at tage dette emne op. Hvis alle går sammen, vil ændringen i samfundet ske hurtigt.
Ligestilling skal ske flere steder; på arbejdsmarkedet, i hjemmet, i samfundet, men ligestillingen behøves også i sport.
Når jeg hører mænd tale om kvinder og sport, er den typiske kommentar/ holdning ”Kvinder skal ikke have ligeså meget i løn som mænd for de er ikke ligeså gode” Men hvem har lavet den holdning
det kan godt være, at mænd og kvinder ikke har den samme kropstype, kondition og styrke, men begge køn laver jo det samme arbejde, den samme ting, den samme sport.
Hvorfor kan kvinder ikke få ligeså mange penge som mændene hvis de får en 1. plads inden for samme sport? Dette oplever jeg selv i min sport.
Selvom sporten er mandsdominerende, betyder det vel ikke, at de så skal have mere end os, når vi laver det samme stykke arbejde.
Skriv et svar