Indledning
Verdensopfattelsen ændrede sig, når Charles Darwin (1809-1882) efter sit besøg på Galapagosøerne udgav bogen ‘’arternes oprindelse’’ i 1859
der ud fra observationer og indsamlet data forklarede menneskets oprindelse ud fra et naturvidenskabeligt syn.
Teorien førte til en stor debat i samfundet, og i min opgave vil jeg undersøge, hvordan den stod i strid med 1800-tallets opfattelse af menneskets oprindelse, og hvad det resulterede i.
Det bliver gjort gennem en redegørelse af evolutionsteorien og en diakron undersøgelse af dets udbredelse i samfundet.
Jeg vil desuden analysere ’’Abe og menneske’’, som blev skrevet som et modargument for Darwins teori. Ved at kigge på teksten som et levn kan jeg få et indblik i, hvordan nogle forholdt sig til evolutionen i samtiden.
Dernæst vil jeg kigge på videreudviklingen af Darwins teori og analysere, hvordan man finder en ukendt DNA-sekvens, der kan bruges til at forklare, hvad der står klart om Homo sapiens oprindelse.
Til sidst vil jeg vurdere, hvilken effekt forskellen mellem menneskets oprindelse ifølge Darwin og ifølge troen har haft for den historiske udvikling.
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Redegørelse 3
Darwins evolutionsteori 3
Teoriens vej til det moderne menneskes opfattelse af vores arts oprindelse… 5
Analyse 6
Modtagelse af evolutionsteorien 6
Afklaringer omkring oprindelsen af homo sapiens 7
Vurdering 9
Hvilken effekt, forskellen mellem evolutionsteorien oprindelse ifølge Darwin og troen, har haft for den historiske udvikling 9
Konklusion 10
Litteraturliste 12
Bilag 13
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Charles Darwin var søn af lægen Robert Darwin og barnebarn af Erasmus Darwin, som var en af Englands førende intellektuelle personer, der formulerede en teori for livets udvikling.
Samtidig fik han sin bachelor i 1831 på teologistudiet på Cambridge universitet, og under disse år lærte Darwin mange naturalister og biologer at kende.
England var et førende land og sammen med de bekendtskaber og ry som Darwin havde, var det altså muligt for ham at kunne tage på jordomrejse og skrive en bog, der ville nå verden rundt.
Da Darwin udgav sin første bog, fik han mange tilhængere. De gik under navnet darwinister, og i løbet af 1860’erne fik de i England ønsket om, at evolutionen skulle udgøre et nyt fundament for forståelsen af livets udvikling igennem.
J.P. Jacobsen havde stor betydning for udbredelsen af Darwinismen i Danmark. Han oversatte blandt andet ‘’’Arternes oprindelse’’ .
Darwins teori banede vejen til monistisk syn på verdenen, hvor man kun erkendte eksistensen af det man kunne føle og se.
I Jacobsens roman ‘’Marie Grubbe’’(1876) kommer denne pointe fint frem, idet hovedpersonen styres af hendes naturlige og stærke seksualdrift.
Darwins teori ses tydelig, for nu har mennesket pludselig ingen særstatus i forhold til dyrene, da det selv er et biologisk væsen, der er styret af sine drifter.
Darwins tekster skilte sig ud fra andre naturvidenskabelige bøger, da det var overskueligt at læse for de fleste borgere. Dette gjorde, at hans teori bragte ud over en større befolkning, der debatterede emnet.
Det var især kirken og videnskabsmænd, der var optaget af denne teori, som stod i kontrast til alt, hvad de hidtil havde kendt til.
Man begyndte at undersøge teorien nærmere og komme med forklaringer på Darwins påviste mekanismer.
Det var nemlig da Gregor Mendels krydsningsforsøg fra 1860’erne dukkede op igen i 1900-tallet, at begreber som gener dukkede op.
Der skete altså en videreudvikling af en gammel teori, den såkaldte neodarwinisme, der fik en stor betydning for forklaringen af evolutionen.
Opmærksomhed og førnævnte fremskridt i historien har altså været med til at udbrede teorien og udvikle den til det endelige billede, som vi har af den moderne biologiske verden i dag.
---
Disse DNA-sekvenser er vigtige, når man vil sammenligne to arter. Jo mere ens to organismers genom er, desto tættere er de beslægtet, da de sekvenser, de har tilfælles er arvet fra en fælles forfader.
Det ser man via. alignments, hvor man sætter to DNA-stykker over for hinanden. Det er dog vigtigt, at de to DNA-stykker er homologe, hvilket vil sige, at for at man kan sammenligne dem, skal de to gener kode for den samme arveegenskab.
Hvis man f.eks. vil undersøge menneskets slægtskab med chimpanser, benytter man sig af multiple alignments
hvor man for eksempel bruger en aminosyresekvens fra menneskets hæmoglobin og sammenligner det med en tilsvarende hos chimpanser.
Skriv et svar