Indledning
I midten af 1400-tallet blomstrede Inkariget som en af de mest velorganiserede civilisationer i Sydamerika. Dette storslåede imperium strakte sig over det nuværende Ecuador, Peru og Bolivia.
Samtidig med Inkarigets ekspansion opdagede Christoffer Columbus Amerika i 1492, hvilket førte til europæisk indvandring og ekspeditioner på kontinentet med håbet om at finde det legendariske Eldorado-guldland.
I 1530'erne blev en af disse ekspeditioner ledet af spanieren Francisco Pizzaro. Med hans 168 mænd opdagede og erobrede de Inkariget.
I min opgave vil jeg undersøge spaniernes møde med Inkariget og den efterfølgende erobring. Derudover vil jeg analysere spaniernes indtryk af Inkariget og dets befolkning.
Til sidst vil jeg vurdere, hvorfor spanierne formåede at besejre Inkariget i dets såkaldte guldalder.
Jeg har valgt at analysere en kilde skrevet af Pedro Sarmiento de Gamboa omkring 1572. I hans værk giver han en subjektiv beskrivelse, som kan bruges til at besvare spørgsmålet om spaniernes indtryk af inkaerne.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 3
2. Inkarigets Opdagelse Og Undergang 3
2.1 Francisco Pizzaro Opdager Inkariget 3
2.2. Mødet Med Inka Atahualpa 4
2.3. Sidste Kamp 4
3. Spaniers Indtryk Af Inkaerne 5
3.1. Tyranner 5
4. ÅRsagen Til Inkarigets Lette Sammenbrud 6
4.1. Viracochas Tilbagekomst 6
4.2. Et Allerede Splittet Rige 7
5. Konklusion 7
Litteraturliste 9
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
4. Årsagen til Inkarigets lette sammenbrud
4.1. Viracochas tilbagekomst
Huyana Capac var faderen til brødrene Atahualpa og Huascár. Det var under hans regime, at Columbus ankom til Det Caribiske Hav.
Nyheden om de skæggede hvide mænds ankomst med deres bemærkelsesværdige heste og skibe spredte sig derfra i området.
Da Francisco Pizzaro og hans mænd gik i land iført hjelme, brystplader og skinnende geværer, blev de mødt med stor forbløffelse.
De indfødte omringede dem og knælede for Pizzaros løjtnant, Pedro de Canadia, og betegnede ham som guden Viracocha.
For at skræmme de indfødte væk, affyrede løjtnanten et skud i luften, hvilket fik dem til at kalde Pedro de Canadia for "Lynets Gud".
Denne begivenhed styrkede inkaernes tro på Viracochas tilbagekomst. Inkaernes befolkning troede på skaberguden Viracocha, som havde sejlet mod øst og ville vende tilbage som en skægget hvid mand.
En inkakonge ved navn Viracocha havde i sin drøm forudsagt, at Inkariget ville blive invaderet af skæggede mænd. Denne drøm blev derefter videregivet fra inka til inka.
Skriv et svar