Indholdsfortegnelse
1) Hvor kan møbelfabrikken sagsøge maskinfabrikken?
2) Efter hvilken lovgivning skal konflikterne afgøres?
3) Hvordan skal konflikterne afgøres?
1. konflikt – beskadigelse under transport
2. konflikt – maskinen kan kun producere halvt så mange enheder som forventet

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
En dansk møbelfabrik har indkøbt to store maskiner fra en tysk maskinfabrik beliggende i nærheden af Hamburg.

Leveringen er aftalt til den 1. juni, FOB Hamburg (Incoterms 2000). Maskinerne bliver først transporteret til havnen af et vognmandsfirma og derefter lastet om bord på et fragtskib.

Det første problem opstår, da den ene maskine bliver beskadiget under sejladsen på grund af dårligt vejr.

Det andet problem opstår, når den maskine, der ikke er blevet beskadiget under sejladsen, viser sig kun at kunne producere halvdelen af det forventede antal enheder ifølge oplysningerne fra den tyske maskinfabrik.

Møbelfabrikken nægter at modtage nogen af maskinerne og kræver desuden erstatning, da det nu ikke er muligt at opfylde en større ordre til en kunde.

---

Konflikten opstår, når en af maskinerne bliver beskadiget under sejladsen på grund af dårligt vejr. Som følge heraf ønsker køberen ikke at modtage den beskadigede maskine.

Ifølge hovedreglen i CISG om overgang af risiko på transportkøb, går risikoen over på køberen, når varen er overgivet til den første transportør ifølge artikel 67.

Hvis sælgeren er forpligtet til at overgive varen på et bestemt sted, går risikoen over på køberen, når varen er overgivet til transportøren på dette sted.

Ifølge artikel 66 har køberen stadig pligt til at betale købesummen for varen, selvom den forringes eller går tabt efter risikoovergangen til køberen, medmindre tabet eller forringelsen skyldes sælgerens handling eller forsømmelse.

Ifølge hovedreglen skal møbelfabrikken derfor betale købesummen, da risikoovergangen til køberen har fundet sted ved beskadigelsen af varen, og da varens forringelse skyldes dårligt vejr, som sælgeren ikke har kontrol over.

Dog skal man i dette tilfælde ikke kun se på hovedreglen, da møbelfabrikken og maskinfabrikken har aftalt en leveringsklausul i CISG kaldet "FOB" (Free on Board), hvilket betyder, at når varen er inden for skibets ræling, anses leveringen for at være sket, og risikoen overgår til køberen.

Dermed skal møbelfabrikken acceptere den beskadigede maskine og betale købesummen for den.