Indholdsfortegnelse
1. Besvar følgende spørgsmål:

2. Lav en case med hver stærk ugyldighedsgrund. Minimum 1 case med tredjemands ugyldighed. Inddrag teorien i løsningen af jeres cases.

3. Løs casen:

4. Umyndighed (kap. 11.3.2)

5. Løs casen

6. Løs følgende case (indholdsmangler), kap. 11.4

7. Løs følgende case om svigtende forudsætninger, kap. 11.5

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
– Hvad er karakteristisk for de stærke ugyldighedsgrunde (forskel til de svage)?
- Hvis et løfte (en erklæring fra én person, som vil påtage sig en pligt) er afgivet og det er på grund af en stærk ugyldighedsgrund, vil aftalen altid blive ugyldig.

Her gælder ingen regler. Det er derfor lige meget om løftemodtageren er i god tro. Ved svage ugyldighedsgrunde kan løftegiveren gardere sig, man kan tjekke og modsætte sig om det er rigtigt.

Ved stærke ugyldighedsgrunde er det svære at gardere sig og modsætte sig. Modsat de stærke ugyldighedsgrunde er aftalen gyldig ved svage ugyldighedsgrunde, hvis løftegiveren er i god tro.

– Hvornår er der tale om ugyldighed? Har det en betydning om LM i god tro?
- Når man taler om ugyldighed, har den gode tro hos LM kun betydning, hvis det er i forhold til de svage ugyldighedsgrunde.

Dvs. at god tro, når man har med de stærke ugyldighedsgrunde at gøre, ikke har nogen betydning og dermed er der ugyldighed. Dog skal LM inden for en vis tid påberåbe sig ugyldigheden, ellers er aftalen gyldig.

– Oplist stærke ugyldighedsgrunde?
De stærke ugyldighedsgrunde kan deles om i følgende hovedgrupper:

Falsk, forfalskning og forvanskning
- Falsk: Hvis en løftegiver f.eks., anvender et navn end sit eget, under afgivning af et løfte.

- Forfalskning: Når der bliver ændret i et løfte, er der tale om forfalskning, da der ændres i indholdet af løftet.

Ved forfalskning, kan et løfte også være ugyldigt på trods af løftemodtageren er i god tro.

- Forvanskning: Det er et løfte som gives ved telegraf eller mundligt, og overbringeren af en meddelelse ved en fejl ændrer på indholdet af meddelelsen.

Og eftersom løftegiveren ikke kan gardere sig imod det, da der er tale om andres fejl. Er der tale om en stærk ugyldighedsgrund.

Umyndighed, værgemål og fornuft mangel
- Umyndighed: Børn og unge under 18 år, som ikke er indgået ægteskab, er umyndige.

- Værgemål: Dvs. at mindreårige ikke forpligter sig ved retshandler eller råde over deres formue medmindre andet er bestemt ifl.

Værgemålsloven §1 stk.2 Men hvis ikke andet er bestemt handler den mindreåriges værger på vegne af vedkommende og dermed gøre en aftale for den umyndige gyldig, ifl. Værgemålsloven §1 stk.3.

- Fornuft mangel: Hvis en person med sindssygdom, svær demens, hæmmet psykisk sygdom eller lignende har indgået en aftale, har vedkommende ikke evnen til at handle fornuftsmæssigt.

Voldelig tvang
- Det forekommer når en person ved brug af trussel eller vold prøver at gennemfører et løfte. Ifl. Aftaleloven §28 er løftet/aftalen ikke bindende, da den er tvungne.

Fuldmagtsoverskridelse
- En fuldmægtig er en som har fået lov til at gøre noget for en anden person. Men når den fuldmægtige handler uden for grænsen, altså gøre mere end vedkommende er blevet bedt om, er der tale om fuldmagts overskridelse.