Indledning
Jeg er dansk. Jeg er født i Danmark og taler dansk, men samtidig er jeg et ungt menneske som lever i en moderne verden. Netop i sådan en verden, skal der være plads til alle, og det er også sådan vi opdrages.

Der skal være plads til forskelligheder og ikke mindst forandringer. Seksualitet, kroppe og selv det danske sprog går gennem forandringer, dag for dag, på baggrund af det moderne samfund vi har skabt.

Engang hed det måske driftschef, hvor det i dag hedder supervisor , eller så var man engang i unåde, hvor man i dag er i bad standing.

Disse engelske ord og fraser er gennem de seneste 20 år blevet en del af det danske sprog.

Ligesom vi også har taget bandeordene, fuck, shit og hoe, til os. Især unge mennesker suger de engelske ord til sig, men de bliver også mere eksponeret for dem, via reality-tv og sociale medier.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Jeg kan godt følge ham i hans argumentation, hvor på han mener at de engelske ord får en afgørende rolle i reklamen, dog formår han ikke at underbygge sin argumentation og komme med et belæg for hans påstand.

Samtidig retter han også stor kritik mod Dansk Sprognævn. Han mener at de skal beskytte det danske sprog mod de engelske ord.

Ved brugen af ordet beskytte tydeliggøre han sin holdning til de engelske ords tilstedeværelse i det danske sprog. Hans påstand kan derfor udledes til at de engelske ord skader det danske sprog.

Det kan det fordi han via hans belæg gentagende gange gør udtryk for at det går udover danskheden i sproget, samt mener at Dansk Sprognævn ligefrem skal forsvare sig overfor anglicismerne , som han kalder dem der vil indføre engelske ord i det danske sprog.

Hans sprog er også præget af hans holdning. Han bruger til dels formelt sprog, og endda enkelte sætninger, som kun indeholder det R. Bech vil mene var rigtig dansk, ” […] for at bevare vort sprog?” .

Her ville vi i dagligtale ikke bruge vort, men vores, men med det ordvalg fremhæver han det danske sprog.

Modsat R. Bech er L. Thorsen mere objektiv i sin artikel. Her ligger hendes fokuspunkt på unge og deres brug af engelske bandeord.

For engelske bandeord er blevet en del af de unges sprog de seneste 20 år, hvilket hun argumenter for, ved en undersøgelse af unges mest brugte bandeord foretaget af Dansk Sprognævn.