Indholdsfortegnelse
Energi former
- Elektrisk energi
- Trædemølle
- Hestegang
- Dampkraft
- Varmeenergi
- Hestekræfter
- Vindkraft

Fordampning og smeltning
- Fordampning
- Smeltning
- Faseovergange

Astronomi
- Den nære astronomi
- Jorden - vores hjem
- Nat og dag
- Årstider
- Månen

Bølger, lyd og lys
- Bølger på vand
- Lydbølger
- Lysbølger
- Tonehøjde og lydstyrke
- Dopplereffekten
- Bølgeegenskaber
- Fotoner og atomer
- Laser
- Det elektromagnetiske spektrum
- Ultravioletstråling

Atomer
- Stoffets byggesten
- Ioner
- Kemiske forbindelser
- Tilstandsformer
- Faseovergange

Kosmologi
- Solen
- Stjerner
- Galakser
- Rødforskydning

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Energi former
● Termisk energi - varme stråling, bevægelse af atomer eller molekyler, bevægelses energi
● Elektrisk energi - kommer i mange former, stikkontakt, vores telefon og lyn f.eks..
● Potential energi (beliggendshedenergi) - hvis vi f.eks. holder en bold er det potential energi, hvis man kaster bolden bliver det kinetisk energi.
● Kinetisk energi (bevægelsesenergi) = noget der er i bevægelse
● Strålingsenergi - solstråling, lampepære
● Kerneenergi - atomkræftværk mm.
● Kemisk energi - fødevare, batterier, træ som kan brændes

Elektrisk energi
● En elmåler virker ved at en lille motor trækker et tælleværk rundt.
● Jo mere elektrisk energi, der strømmer igennem måleren, desto hurtigere kære tælleren
● De fleste måler i enheden kilowattime (kWh).

Trædemølle
● Hvis man har nok personer, kan man skaffe sig mekanisk energi ved hjælp af en trædemølle.

Hestegang
● Mange brugte engang heste, til pløjning af marker osv. I stedet for at bruge en trædemølle.
● De trak maskiner som tærskeværker og kværne.

Dampkraft
● Maskinen virkede således:
● Fra dampkedlen fyldte man cylinderen med varm damp.
● Herefter sprøjtedes koldt vand ind i cylinderen med det resultat, at dampen fortættedes, og der opstod et vaccum (undertryk)
● Herefter pressede atmosfærens tryk stemplet ned, og kæden på den anden side af bommen løftede vand op af en kulmine.

---

Den nære astronomi
● Solsystemet blev dannet for ca. 4,6 millioner år siden
● En stor roterende gas sky bestående af hyrdrogen, helium og små mænger af andre grundstoffer trak sig langsomt sammen og blev til et antal stjerner.
● En af dem er solen.

Jorden - vores hjem
● I begyndelsen bestod jorden af smeltet stof og luftarter.
● De tungeste materialer - formodentlig mest jern og nikkel - sang in mod centrum, mens de lettere svømmede ovenpå og i dag danner en ca. 50 km tyk klippeoverflade.
● Atmosfæren består af ca. 20% oxygen, 79% nitrogen, 1% argon og 0,04% CO2
● Liv er startet i have og søer.
● Jorden er næsten kugleformet med en radius på ca. 6371 km og roterer omkring en akse gennem nord- og sydpol kaldt verdensaksen.

Nat og dag
● Solen står op i øst, ned i vest.
● Stjerne står stille, det er jorden der rotere.
● Jordoverfladen bevæger sig med ca. 1700 km/t.

Årstider
● Jorden bevæger sig i en ellipseformet bane - den tager 365 døgn.
● Den kaldes ekliptikas plan.
● Sommersolhverv - årets længste dag
● Vintersolhverv - årets korteste dag
● Jævndøgn - to tidspunkter hvor solen står præcis på ækvator