Energi | Noter | Fysik

Indledning
Energi kan optræde på en lang række forskellige former: varme (termisk), lys (strålevarme), mekanisk, elektrisk, kemisk og atomkraft.

Der findes desuden grundlæggende to kategorier af energi: oplagret energi (potentiel energi) og bevægelsesenergi (kinetisk energi).

Indholdsfortegnelse
Si-enheder
Titalspotenser
Nyttevirkning
Termisk Energi
Elektrisk Engergi
Mekanisk Energi
Kinetisk Energi (Bevægelsesenergi)
Effekt
Kemisk Energi
Strålingsenergi
Kerneenergi

Forsøg 2 – Nyttevirkning Og Kaffemaskine
- Formler
- Beskrivelse
- Resultatbehandling

Forsøg 3 – Nyttevirkning Og Mikroovn
- Formler
- Beskrivelse
- Resultatbehandling

Opg. 3.10
Opg. 3.12

Bølger – Emne 2
- Tværbølger
- Længdebølger
- Bølgelængde
- Amplitude
- Svingningstiden
- Frekvens
- Ekstra Fakta
- Hastighed
- Interferens
- Lyd Og Lydbølger
- Vandbølger
- Dopplereffekt
- Resonans
- Stående Bølger

Forsøg 1 – Frekvens Og Instrumenter
- Forberedelse
- Formål
- Beskrivelse
- Resultat
- Lille Fløjte:
- Stor Fløjte:
- Stemmegaffel:
- Guitar
- Dataindsamling

Forsøg 2 – Lydens Hastighed
- Formål
- Materialer
- Beskrivelse
- Resultater
- Gennemsnit Af Målinger: 2,831 Millisekunder

Uddrag
NYTTEVIRKNING
Begrebet nyttevirkning, også kaldet virkningsgrad, angiver, hvor stor en brøkdel af den tilførte energi, der gennem en energiomdannelse omsættes til nyttig energi dvs.

den påtænkte energiform. Nyttevirkningen er forholdet mellem den nyttige energi og den tilførte energi. Nyttevirkning betegnes med bogstavet eta.

Nyttevirkning = nyttig energi/tilført energi
Skrevet på en anderledes måde:
η=(∆E_nytte)/(∆E_tilført ) * 100 %

Nyttevirkning har ingen enhed.
Delta = ændring
Nyttevirkning ligger altid mellem 1 og 100%

TERMISK ENERGI
Termisk energi afhænger af et stofs ændring i temperatur () eller tilstandsform. For hvert stof, kan man måle, hvor meget energi der skal tilføres for at opvarme det.

For at opvarme 1 kg vand én graf celsius kræves tilførsel af energien E = 4180 J. Dette defineres som vand specifikke varmekapacitet. Det skrives: cvand = 4180J/(kg * Celsius)

Hvis et stof har massen m, en specifik varmekapacitet c og en temperaturændring på ∆T , kan ændringen af den termiske energi af stoffet generelt bestemmes med formlen:

∆Etermisk = m * c * ∆T

ELEKTRISK ENGERGI
Elektrisk energi er knyttet til strøm af elektriske ladninger, der typisk er elektroner. Den energi, som flyttes pr. ladning, udtrykkes med spændingsfaldet. Strømmen måles i ampere (A), og spædningen måles i volt (V).

Hvis man ganger strøm og spændingen sammen, får man effekten P i watt (W = V*A)
Elektrisk energi afhænger af et elektrisk apparats effekt (P) og det tidsinterval apparatet er tændt:

Elektrisk energi (∆Eelektrisk) = effekt (P) * tidsinterval (∆t)
Forkortet ligning: (∆Eelektrisk) = P * (∆t)
Elektriske apparater og kredsløb omsætter elektrisk energi til andre energiformer.

MEKANISK ENERGI
Når en genstand bevæger sig lodret, ændres både den potentielle energi og den kinetiske energi.

Den mekaniske energi er summen af den potentielle energi og den kinetiske energi. Ses der bort fra gnidningsmodstanden, er den mekaniske energi konstant.

KINETISK ENERGI (BEVÆGELSESENERGI)
m = massen (kg)
v = hastighed

EFFEKT
Ifølge følgende definition er enheden for effekt 1 J/s. Enheden 1 J/s er så vigtig, at den har fået sin egen betegnelse, nemlig 1 W (watt)

Effekt (P) = ændring i energi (∆E)/tidsinterval (∆t)
Eller kun med symboler:

P = ∆E/∆t

KEMISK ENERGI
Kemisk energi afhænger af et stofs kemiske bindinger. Med brændværdien (B) angives, hvor meget energi, der frigøres ved forbrænding af 1 kg af stoffet. Ved f

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu