Indholdsfortegnelse
Resumé
Komposition
Indhold
• En begivenhed går forud for fortællingen
• Novellen skifter mellem ydre og indre virkelighed
• Slutningen
Anne Mona
Indhold
• Anne Mona er usikker på sin omverden
• Virkeligheden er brudt sammen for Anne Mona
• Anne Mona kan ikke få orden på kaos
• Anne Mona flygter ind i sig selv
Moren og faren
Indhold
• Moren er hård ved Anne Mona og forstår hende ikke
• Moren afviser Anne Mona
• Der er seksuelle antydninger i forholdet til faren
• Forældrene straffer Anne Monas seksualiserede adfærd
Miljø
Fortælleteknik
Indhold
• Vi oplever verden gennem barnets øjne
• Barnets synsvinkel skaber usikkerhed
• Fortælleren viser hovedpersonens utryghed
• Hovedpersonen ses udefra til sidst
Sprog
Indhold
• Sproget er præget af barnets syn på verden
• Værelserne og døren er symboler på følelsesmæssigt kaos
• Mørket og heksen symboliserer noget ondt
• Titlen peger på en udvikling i hovedpersonen
Fortolkning og tema
Indhold
• Fortolkning
• Tema
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Novellen ”En dør forsvinder” af Marina Cecilie Roné handler om den lille pige Anne Mona. Novellen begynder dagen efter en dag, hvor der er sket noget, som vi ikke får direkte viden om.
Noget er forandret, og Anne Mona føler, at hendes mor ser på hende på en anden måde, end hun plejer. Anne Mona skal rydde op på sit værelse, men da hun går i gang, kan hun ikke rigtig finde ud af det.
Efter hun har ryddet op, roder hun værelset til igen. Hun tænker på sin far og frygter, at han ikke kommer hjem igen.
Det forbindes med en hemmelighed, som de har sammen, og som Anne Mona er bange for at moren kender til.
Anne Mona prøver at sætte tingene på plads igen. Pludselig har hun det som om, hun bliver slynget rundt af en kraft.
Hun prøver at komme ind gennem en dør til et andet værelse. Men så er der pludselig ikke nogen dør, og kun ét værelse.
Anne Mona åbner og lukker døren, men så kommer hendes mor og siger, at hun laver gennemtræk. Moren bliver vred og skælder ud, da Anne Mona bliver ved. Anne Mona skriger, og så får hun en lussing.
Så bager moren og Anne Mona en kage sammen. Anne Mona kigger på skyerne uden for vinduet og får lyst til at røre ved dem. Hun putter sig ind til sin mor og lægger hovedet mellem morens bryster.
Da Anne Mona tager morens bryster i hånden, skubber moren hende væk og skælder hende ud. Her sker der noget i Anne Monas sind. Hun flygter ind i sig selv og leder efter en dør.
Her beskriver teksten, hvordan Anne Mona oplever at bliver slugt af et mørke. Hun forestiller sig også, at en heks er på vej ind i værelset.
Anne Mona løber væk og ind på sit værelse. Her venter hun på, at faren kommer hjem. Da faren kommer, kaster hun sig om halsen på ham.
Hun fortæller, hvad hun har lavet, mens han var væk. Men så bliver Anne Mona afbrudt af moren, der begynder at snakke med faren. Anne Mona bliver ked af det og går ind på sit værelse.
Anne Mona tager tøjet af og tager undertøjet fra dagen før på, selvom det er alt for stort. Så går hun tilbage til forældrene.
De bliver vrede og rusker hende. Moren siger, at hun skal forklare. Hun bliver også slået. Anne Mona skriger, men det er kun hende selv, der kan høre det.
Hun vil ikke sige noget. Så oplever hun, at hun forsvinder, og at det ikke mere gør ondt. Til sidst former hun læberne til ordet far.
---
Hovedpersonen i ”En dør forsvinder” er en lille pige, der hedder Anne Mona. Novellen er fortalt fra hendes synsvinkel.
Vi ved ikke, hvor gammel Anne Mona er, men vi kan gætte på, at hun er omkring 3-4 år. Hun har nemlig en alder, hvor hun selv kan tage tøj på
og hvor hendes forældre er begyndt at stille krav til hende om for eksempel at rydde op på sit værelse.
Novellen begynder med en erfaring af, at det kendte er blevet fremmed
Det er dagen efter, og mor er blevet en anden. Hun kigger på Anne Mona med underlige øjne, så hun må se ned i gulvet.
Og ordene, selvom det er almindelige ord, betyder de noget andet. Lige før sagde hun, at Anne Mona skulle rydde op på sit værelse, så far ikke ser alt det rod. Men far har allerede set det, så det må være noget andet, mor mener.
Novellen beskriver her, hvordan Anne Mona er blevet usikker på den verden hun er lever i. Hun oplever, at hendes mor er blevet en “anden” og at ordene betyder noget “andet”.
Alt det, der plejer at være velkendt, kan Anne Mona altså pludselig ikke gennemskue. Hun kan også fornemme
at der ligger noget “andet” bag morens udsagn om, at Anne Mona skal rydde op. Men hun ved ikke, hvordan hun skal fortolke morens udsagn.
Der er dog ikke noget, der tyder på, at moren faktisk er blevet en anden. For vi hører også at ordene er ”almindelige ord”. Så passagen fortæller os måske
Anne Mona er ramt af en ubevist følelse af skam og skyld, som får hende til at være ekstra opmærksom på forandringer i moren.
---
Anne Mona har svært ved at få orden på den verden, hun er en del af. Det ser vi for eksempel, da Anne Mona forsøger at rydde op. Selvom hun sætter tingene ind i reolerne, så virker det, som om alting står helt forkert.
Det kan vi se, fordi hun oplever, at “ingen af hylderne er den rigtige”, og at “tingene bliver ved med at stå forkert.”
Vi ser også, at Anne Mona roder værelset til igen efter forsøget på at rydde op, og til sidst “river alle tingene ned fra hylderne og lægger dem under sengen.”
Oprydningen bliver også set fra en af dukkernes synsvinkel, hvor dukken oplever, at blive placeret forkert og behandlet for hårdhændet. Vi ser synsvinkelskiftet her. Det første ”hun” i citatet er Anne Mona. Det andet er dukken:
Hun prøver at stille tingene ind i reolerne igen, på en anden måde end lige før, og tingene bliver ved med at stå forkert.
Hun sætter sig op på en af hylderne, den ved siden af vinduet, og hun bliver flyttet rundt af nogle små, bløde hænder, der klemmer hende alt for hårdt, og hun kan ikke komme til at stå ved siden af Dukke Garnhår
sådan som hun gerne vil. Anne Mona river alle tingene ned fra hylderne og lægger dem under sengen. Nu kan de ligge ved siden af hvem, de vil.
Vi kan læse synsvinkelskiftet som udtryk for Anne Monas fantasi og barnlige indlevelsesevne. Men det er interessant, at dukken oplever nogle ”små, bløde hænder, der klemmer hende alt for hårdt”.
Det en modsætningsfyldt beskrivelse af at røre ved noget. På den ene side med blød ømhed på den anden side med brutal hårdhed.
Noget kunne tyde på, at Anne Mona her lægger en af sine egne oplevelser over i dukken. Måske oplevelsen af et overgreb.
Værelsets rod repræsenterer en ydre verden, som Anne Mona ikke kan få orden på. Men det afspejler nok også en indre verden, som består af et stort følelsesmæssigt kaos.
Skriv et svar