Indholdsfortegnelse
1) Elektricitet
- Elektrisk ladning
- Strømstyrke
- Serie- og parallelforbindelse
- Spændingsfald
2) Elektricitet
- Spændingsfald
- Strømstyrke
- Resistans og Ohms lov
- Resistorkobling i serie:
- Resistorkobling i parallel:
3) Termiske egenskaber
- Temperatur
- Eksempel med beregning af den gennemsnitlige kinetiske energi i et klasselokale:
- Indre energi
- Tilstandsformer
- Faseovergang:
- Opvarmning af vand:
- Fordampning af vand:
- Opvarmning af vanddamp:
- Smelte- og fordampningsprocesser
- Varmekapacitet for Vand
- Vands fordampningsvarme
- Energimængde som tabes ved kogning af vand:
- Vands smeltevarme
- Smeltevarme:
- Eksempel på forsøg med smeltevarme:
- Opgave eksempel:
- Opgave eksempel 2:
- Opgave eksempel 3:
- Opgave eksempel 4:
4) Temperatur og tryk
- Forsøg med opdrift
5) Mekanik
- Kræfter
- Newtons love
- Newtons første lov:
- Newtons anden lov:
- Hvordan bruger vi Newtons anden lov?
- Hvad hvis kraften er i en vinkel:
- Newtons tredje lov:
- Tyngdekraft og tyngdeloven
6) Bevægelse
- Fart
- Acceleration
- Frit fald
- Bevægelse med konstant acceleration
- Elimination af tiden:
- Jævn hastighed
- Arealet under (t,v)-graf og (t,a) graf.
7) Radioaktivitet
- og -stråling
- Alfa-henfald:
- Beta minus henfald:
- Betaplus henfald:
- Radioaktivt henfald
- Henfald:
- Henfaldstyper:
- henfaldsloven
- Eksempel med brug af henfaldsloven:
- Halveringstid
- Halveringstid:
- Eksempel med halveringtid:
8) Kernefysik
- Massedefekt
- Eksempel på proces:
- fissions- og fusionsprocesser
- Fusion:
- Eksempel med fusion:
- Fission:
- Eksempel med fission:
- Hvornår er fusion og fission exoterm:
-Lille perspektivering:
9) Atomer og lys
- Bohrs atommodel
- Eksempel, fotonenergi for rødt lys:
- emission og absorption af lys
- Brint atomets energiniveauer
- Forsøg med hydrogens linjespektrum:
- Formål:
- Forsøgsbeskrivelse:
10) Bølger og lys
- optisk gitter
- Destruktiv interferens:
- Afbøjning af bølger:
- Optisk gitter
11) Bølger og lyd
- Bølgeligningen
- Længdebølger:
- Tværbølger:
- Eksempel på brug af bølgeligningen:
- Eksempel på lydens hastighed
12) Solsystemet
- Keplers love
- Keplers første lov:
- Keplers anden lov:
- Keplers tredje lov:
- Jord-sol-måne systemet som forklaring på nat/dag og årstider
- Nat og dag:
- Årstider:
- Sommer og vinter:
- Tidevand:
- Månen:
- Måneformørkelse:
- Solformørkelse:
- Solsystemets opbygning
- Solsystemet
- To slags planeter i Solsystemet
13) Kosmologi
- Hubbles lov
- Big Bang
- Big Bang:
- Rødforskydning:
- Doppler effekt:
- Rødforskydning
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ladning er en egenskab ved protoner og elektroner, der får dem til at påvirke hinanden med kræfter. Man ved at i et atom er der to slags elektriske ladninger, som man har valgt at kalde positiv og negativ.
Elektroner har en negativ ladning, mens protoner har en positiv ladning. Neutroner er neutrale og de påvirkes ikke af elektriske kræfter.
Partikler med samme ladning fraståder hinanden, mens partikler med forskellig ladning tiltrækker hinanden. Det kan ses på billedet nedenunder:
---
Billedet forestiller nogle elektroner som bevæger sig gennem en ledning for eksempel. Når de bevæger sig har man det som man kalder en elektrisk strøm.
Tid og ofte når man snakker om elektrisk strøm, kommer man også ind på ledere. Ledere er fx metaller. De er gode til at lede strøm fordi de har nogle frie elektroner i sig som bevirker at de er gode til at lede
elektrisk strøm. I de metaller man bruger til ledninger, sidder atomerne fastlåst i en gitterstruktur. Ved dannelsen af metalgitteret bliver nogle af elektronerne til overs og kan bevæge sig frit omkring mellem atomerne.
Disse såkaldte frie elektroner bevirker, at metallet bliver en god leder for den elektriske strøm. Elektronerne i metaller er meget løst bundet og det betyder at de har mulighed for at bevæge sig rundt.
Hvis elektronerne hele tiden bevæger sig i en retning så har man det som man kalder jævnstrøm DC (direct current).
Hvis elektronerne derimod bevæger sig frem og tilbage i lederen kaldes strømmen for en vekselstrøm AC (alternating current)
For at gå videre til strøm styrke, så er det defineret til at være ladning pr tid. Strømstyrke har symbolet I og det måles i Ampere (A). Formelen for strømstyrke er:
---
Billedet forestiller nogle elektroner som bevæger sig gennem en ledning for eksempel. Når de bevæger sig har man det som man kalder en elektrisk strøm.
Tid og ofte når man snakker om elektrisk strøm, kommer man også ind på ledere. Ledere er fx metaller. De er gode til at lede strøm fordi de har nogle frie elektroner i sig som bevirker at de er gode til at lede elektrisk strøm.
I de metaller man bruger til ledninger, sidder atomerne fastlåst i en gitterstruktur. Ved dannelsen af metalgitteret bliver nogle af elektronerne til overs og kan bevæge sig frit omkring mellem atomerne.
Disse såkaldte frie elektroner bevirker, at metallet bliver en god leder for den elektriske strøm. Elektronerne i metaller er meget løst bundet og det betyder at de har mulighed for at bevæge sig rundt.
Hvis elektronerne hele tiden bevæger sig i en retning så har man det som man kalder jævnstrøm DC (direct current).
Hvis elektronerne derimod bevæger sig frem og tilbage i lederen kaldes strømmen for en vekselstrøm AC (alternating current)
For at gå videre til strøm styrke, så er det defineret til at være ladning pr tid. Strømstyrke har symbolet I og det måles i Ampere (A). Formelen for strømstyrke er:
Skriv et svar