Eating Out

Indledning
Pål Sletaune, instruktøren bag den norske kortfilm fra 1994, formår at kommunikere sit budskab gennem temaer som uforudsigelighed, kriminalitet og magt ved hjælp af mærkværdige, men humoristiske kommentarer og handlinger.

Dette bliver præsenteret i filmens korte varighed på kun 6 minutter. Sletaune skildrer desuden en række finurlige karakterer i sin originale historiefortælling.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Filmen introducerer også problemstillingen inden for få minutter, på samme måde som karaktererne. Et røveri i en restaurant er problemet, som Pål Sletaune udforsker på en unik måde i sin kortfilm.

Måde og reaktioner er så absurde, at de bliver humoristiske. Filmen viser, hvordan personer påvirkes af ekstraordinære omstændigheder.

Roy er en nervøs og usikker person, der ikke kan håndtere forandringerne og ikke ved, hvordan han skal håndtere situationen. På den anden side har vi manden i parkacoaten, der ignorerer røveriet og tilpasser sig de uforudsete begivenheder, der opstår.

Han er rolig og står fast ved sine principper, hvilket blandt andet ses i hans bordmanerer. Det er faktisk de andre karakterer end Roy, som man sympatiserer med, på trods af deres uvirkelige og bizarre handlinger.

Disse sjove og atypiske reaktioner sørger for, at seeren hele tiden overraskes i Sletaunes uforudsigelige kortfilm. Samtidig rummer filmen ikke en overflod af detaljer.

Tværtimod er det op til seeren selv at tænke over, hvad disse karakterer og handlinger kan betyde eller symbolisere. Minimalisme er nemlig en karakteristisk træk ved kortfilm, hvor man skal være aktiv deltager i filmoplevelsen frem for blot at iagttage passivt.

Minimalismen træder også tydeligt frem i denne kortfilm, hvor der kun er tid til at inkludere de vigtigste billeder, replikker og lyde.

Alt det overflødige bliver skåret væk, hvilket også afspejles i filmen med få, velovervejede replikker og handlinger. Den centrale handling er Julies valg om at få sig et måltid mad og holde manden i parkacoaten med selskab.

Efter denne beslutning kan Roy ikke gøre meget for at overtale hende til at vælge ham frem for den rolige og høflige mand med gode manerer, og det ender med, at Roy må flygte uden Julie.