Indledning
Dokumentaren kommer tæt på to mænd, der engang boede på det famøse drengehjem beliggende i Godhavn. I løbet af 1960’erne bliver begge mænd taget fra hjemmet og placeret på drengehjemmet.

Samtidig bliver afstraffelse ved hjælp af slag og vold ulovligt i Danmark. Dette er dog i stærk kontrast til drengehjemmet Godhavn

hvor der forsat benyttes slag og vold som afstraffelse. Desuden er dokumentarfilmen lavet af DR og blev udgivet i 2004.

Dokumentaren har både træk fra den forklarende og den performative dokumentar. Filmen lægger dermed fokus på argumentationen og virkemidler ved hjælp af arkivstof, som ses i den forklarende genre.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Der er en tydelig vinkel i filmen, da der udelukkende bliver snakket dårligt om drengehjemmet. Dog snakker de to voksne mænd med den nuværende forstander

der forsikrer dem om, at det i dag er anderledes, og at drengehjemmet ikke længere gør brug af afstraffelse ved hjælp af vold.

Dokumentarens generelle påstand er, at drengehjemmet har mærket drengene for livet, og dermed at det aldrig skulle være sket.

For at understøtte påstanden bruger filmen de to primære første håndskilder, som er de to voksne mænd, der som børn boede på stedet.

Påstanden er desuden tydelig gennem hele filmen, hvor der især er fokus på afstraffelser, der foregik, men også hvordan man kontrollerede drengene med medicin.

Dokumentarens primære kilder er de to ikke-anonyme voksne mænd, der derfor også får mest taletid i filmen. Dog ser seerne også lærere, der har arbejdet på stedet.

De har alle arbejdet i korte perioder på drengehjemmet og taler ikke synderligt godt om forstander Beck eller de gerninger, de voksne begik mod de drengene.

Dertil tager dokumentaren også fat på arkiver, hvor de benytter billeder og videoer fra stedet. Som indledning bruger dokumentaren en historie om en psykiater, der lavede studier på de uskyldige drenge og derefter lavede rapporter derom.

Dokumentaren benytter primært førstehåndskilder, der bliver suppleret med arkivstof. Dermed er der tale om fakta, da alle episoder kommer fra førstehåndskilder, arkiver eller drengenes egne journaler.

Filmen er bygget op omkring dens førstehåndskilder der giver interviews, hvor de fortæller om drengehjemmet i 1960’erne.

Herudover ses det at de to primære kilder går rundt på Godhavn, hvor de fortæller om de hårde episoder, de blev udsat for.

Til sidst bliver det afsløret, at drengene har modtaget medicin, som de selv er chokerede over. Arne Roel Jørgensen har for eksempel modtaget Truxal, der bliver brugt mod psykoser og depression, i den periode hvor han tissede i sengen.

Desuden består dokumentaren overordnet af 3 dele. Starten hvor de to mænd og tidligere ansatte mindes tilbage og fortæller om tiden på stedet.