Dove | Analyse

Indholdsfortegnelse
Redegør for Doves analyse. Hvordan kan Dove have indsamlet data? Hvordan kan Dove have udvalgt respondenterne? Hvilke spørgsmål kunne Dove have stillet i undersøgelsen? Giv mindst 5 eksempler.

- 5 spørgsmål som Dove kunne have med i deres spørgeskema
- Redigere du dine billeder inden du deler dem på de sociale medier? Hvis ja, hvad redigerer du?
- Påvirker billeder på sociale medier dit selvværd negativt?
- Hvor ofte tænker du over, at det du ser på de sociale medier, er et redigeret billede?

Hvorfor er analysen ikke repræsentativ?

Diskutér om dette emne – selvværd og skønhedsidealer – bedst belyses gennem en kvalitativ eller en kvantitativ metode/undersøgelse.

Kom med forslag til en kvalitativ metode/undersøgelse, som kunne anvendes til at belyse problemstillingen. Opstil mindst 5 spørgsmål, som kunne indgå i spørgerammen.

Spørgsmål
1. Har du usikkerheder omkring din krop eller udseende?
2. Hvorfor tror du unge mennesker redigere billeder, inden de ligger dem op på de sociale medier?
3. Vil du mene, der er en bestemt måde man skal se ud på de sociale medier? Hvis ja, hvordan ser det ud?
4. Hvilke mennesker er med til at påvirke dit selvværd på de sociale medier?

Brug en eller flere relevante modeller til at forklare, hvorfor en virksomhed, som sælger skønhedsprodukter, vælger at have fokus på unges kvinders selvværd i en markedsføringskampagne.
- Massemedier
- Teknologiske forhold
- Kulturalle forhold

Dove vil forbedre unge danske kvinders selvværd med kampagne
- Ole Obitsø
- Kampagnebilledet fra Dove, der viser to sider af en ung kvinde. Foto: Dove/PR

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Redegør for Doves analyse. Hvordan kan Dove have indsamlet data? Hvordan kan Dove have udvalgt respondenterne? Hvilke spørgsmål kunne Dove have stillet i undersøgelsen? Giv mindst 5 eksempler.

Dove har med henblik på at forbedre unge danske kvinders selvværd lavet en kampagne. Kampagnebilledet illustrerer en kvinde, hvor halvdelen af hendes ansigt er manipuleret, imens den anden side ikke er.

Kampagnen er med til at løfte sløret for de urealistiske skønhedsidealer der florer på de sociale medier, som påvirker selvtilliden negativt hos unge kvinder. Dove har i den forbindelse lavet en undersøgelse med i alt 527 kvindelige respondenter i alderen 10-17 år.

Analysen viser at 43 % af kvinderne bruger filter for at se bedre ud på billeder, og 77 % ville slette deres billeder, hvis ikke de var perfekte.

Undersøgelsen er i høj grad tankevækkende, hvilket også er grunden til at Dove har valgt at sætte fokus på, at manipulering af billeder skader unges selvtillid.

Analysen viser også at redskaber til redigering, som før i tiden kun var forbeholdt af professionelle, nu også omgåedes blandt unge.

Dove har fået assistance fra analyseinstituttet Syno, som er eksterne eksperter der hjælper med indsamlingen af den primære data. Dove har ved undersøgelsen gjort brug af primære data, for at kunne belyse kampagnen.

Dove har indsamlet dataerne til undersøgelsen ved at opsætte et postalt interview, hvilket er den mest effektive metode til indsamling af en stor mængde data.

Jeg vurderer at Dove har sendt et spørgeskema ud i aldersgruppen 10-17 år. Ulempen ved denne interviewform er den lave svarprocent, hvilket påvirker undersøgelsens interne validitet. Redigering af billeder på sociale medier, kan være et tabubelagt emne for mange unge.

Fordelen ved spørgeskemaformen er, at respondenter kan forholde sig anonym, hvilket medvirker til flere åbne og ærlige svar.

Fordelen ligger også klart på omkostningssiden, da metoden er enkel og bekvem samt ikke kræver de store ressourcer. Antallet af respondenter i undersøgelsen giver en overbevisning om, at de har anvendt postalt interview fremfor personligt interview.

I artiklen får vi at vide at undersøgelsen ikke er repræsentativt. På baggrund af dette, tror jeg Dove har forsøgt sig med bekvemmelighedsmetoden.

Denne stikprøveudvælgelse er den mest unøjagtige metode, da man ikke udtager repræsentative grupper. Jeg formoder at Dove har udvalgt tilfældige respondenter ud fra stratummet alder, hvilket ikke gør undersøgelsen repræsentativ.

Formålet med kampagnen er i højere grad at give en indikation af unges kvinders selvværd, fremfor om undersøgelsen er repræsentativ.

Hermed er metoden et udtryk for at man udvælger respondenter, der er nemme at få kontakt med.

Det kan afskygge i en række kriterier som ikke er opfyldt, som eksempelvis geografisk område, uddannelsesniveau, køn eller rådighedsbeløb. Dette betegnes som fejlkilder i undersøgelsen.