Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
A) Teoretisk Øvelse
B) Mordet på Lone - DNA

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål
At få et indblik i DNA’s opbygning og fysisk udseende

Teori
Alle levende væsener er bygget op af celler, disse celler deler sig igen og igen, og bliver kopieret milliarder af gange for at blive til bl.a. en menneskekrop.

Alle disse celler har en kode, som beskriver hvordan hele kroppen fungerer. Denne kode er ens for alle celler i kroppen.

En sådan kode findes i cellens kerne, og hedder Deoxyribonukleinsyre, eller Derxyribonucleic Acid på engelsk, og heraf kommer også forkortelsen DNA.

Det var først i 1953 at man slog fast at det var DNA, som overførte den arvelige information fra celle til celle, og hermed også fra forældre til børn, hvor man førhen troede at det var protein.

Den tredimensionelle struktur af DNA-molekylet blev opdaget i 1953 af amerikaneren James Watson, og englænderne Francis Crick og Rosalind Franklin.

Både DNA og RNA er nukleinsyrer, henholdsvis deoxyribonukleinsyre og ribonukleinsyre, og er opbygget af den grundlæggende byggesten, nukleotider, som er bygget sammen i lange kædere (polynukleotid-kæder).

Nukleotider består af tre enkeltdele:
- Én phosphatgruppe.
- Ét kulhydrat, som i DNA er deoxyribose, og i RNA er ribose.
- Én nitrogenholdig base. Der er i DNA fire typer af baser: Adenin (A), Thymin (T), Guanin (G), og Cytosin (C). I RNA er basen Thymin erstattet med Uracil (U)

DNA er fordelt på 46 forskellige kromosomer, som ligger i cellekernen. Et kromosom består at en lang sammenviklet DNA streng, og hermed kan man sige at alt DNA’et er delt ud i 46 strenge per celle.