Diffraktion og Gitterligning | Analyse

Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
- Den tillærte viden
- Den tilpassede viden
- Den forudsigende teori:
Materialer
Forsøgs fremgang
Data
Databehandling
Diskussion
- Databeskrivelse
- Præcision
- Hypotese Besvarelse
Konklusion
- Opsummering
- Besvarelse
- Perspektivering
Bilag
- Ekstra tillært viden

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål
Jeg skal i denne her rapport forsøge mig frem til at finde bølgelængden for to lasere, en rød og en grøn, - og hvilken der har en større bølgelængde.

Teori
- Den tillærte viden

Den nødvendige teori, for at kunne udføre databehandling.

De brugte formler til databehandling;

A=(sin(θ_n)*d)/n , Gitterligningen n∙A=d∙sin θ_n ( Bølgelængden bestemmes ved at isolere A i gitterligningen, hvorefter de anførte tal indsættes)

d=1/S formel for at beregne gitterkonstanten, samt afstanden

Gitterkonstant - d
Vores gitterkonstant også kendt som, d har enheden i nm, gitterkonstanten er med til at angive afstanden mellem spalterne i et gitter.

Bølgelængde - λ lambda
Er når der er afstand mellem et punkt på en bølge og det samme punkt på den næste gentagelse.

Spalter - S
hvert hul kalder man for spalte.

Orden - n
Afbøjning ordenen - Når noget lys f eks. sendes gennem et optisk gitter, så er det med til at afbøjes. Dog afhænger afbøjningen af lysets bølgelængde.

afbøjningsvinklen - θ
Er for den n'te ordens afbøjede lysstråle.

Interferens
Når to modsatrettede bølger møder hinanden vil de bevæge sig igennem hinanden. Mens dette sker, vil de påvirke hinanden, hvilket kaldes for interferens.

- Konstruktiv interferens: Vekselvirkning mellem to bølger, hvis udsving går i samme retning. Herved forstærkes det samlede udsving. (når en bølgetop og en anden bølge top bliver begge større når de rammer hinanden det sammen med en bølgedal og bølgedal)

- Destruktiv interferens: Vekselvirkning mellem to bølger, hvis udsving går i modsat retning. Herved formindskes det samlede udsving. ( en bølgetop og -dal bliver flade efter de har ramt hinanden)

---

For at sikre os at vi fik nogenlunde de rigtige tal på bordet, så skal vi sikre os at bølgelængderne målt i orden, giver det samme eller nogenlunde.

Hvis vi kigger på tabellen i gitter 100, så vil der menes at der er en overestimering bølgelængden ved forsøgene ift. de teoretiske værdier, dette er gældende både den røde og grønne stråle ift. teorien.

Bølgelængde-afvigelsen ift. den teoretiske værdi er ved forsøgene lavere ved 2. orden ift. 1.orden, dette gælder både for den røde og grønne stråle.

Lægger man mærke til gitter 300, vil man bemærke at rød 1, 2-orden havde 10 nm imellem, og ligger ret tæt, dog ligger et langt væk fra den teoretiske bølgelængde hos rød, som blev angivet som 620 nm.

Derudover har vi grøn, som også fik 10 nm imellem, men ramte slet ikke ved siden af i forhold til den teoretiske bølgelængde, som var angivet som ca. 532.

Ser vi på den sidste udredningens tabel, ville vi lægge mærke til at bølgelængden hos 600, er en del mindre i forhold til gitter 100, hvilket er en fejlkilde, da de burde være nogenlunde det samme.

Med det sagt, så har vi vores procentafvigelser for alle tabeller som blev positiv. Her har jeg så fundet en værdi, der er større end tabelværdien, og omvendt.

Vi kan dog også se vores procentafvigelse som nogenlunde giver det samme i gitter 100, 300 og 600 | den afviger gennemsnitligt på ca. 1,3 %.