Opgavebeskrivelse
Hvilke forandringer og muligheder medførte moderniseringen af København i sidste halvdel af 1800-tallet?
I skal først redegøre for nogle hovedtræk ved de forandringer, som København gennemgik i sidste halvdel af 1800-tallet og i den forbindelse synligheden af de forskellige sociale klassers livsvilkår.
I forlængelse af det skal I også kortfattet redegøre for den litteraturhistoriske periode Det moderne gennembrud og beskrive opfattelsen af ’modernisering’.
Herefter skal I med udgangspunkt i en kort præsentation af forfatter Herman Bang analysere og fortolke et uddrag fra romanen Stuk (1887) med fokus på fremstillingen af storbyen og dens forskelligartethed.
Inddrag gerne som supplement hertil et eller flere samtidige malerier, der har København som motiv, eller en af Bangs samtidige københavnerreportager.
Indledning
I slutningen af 1800-tallet var livet som bonde på landet en udfordring. Bønderne levede under kummerlige forhold og havde svært ved at forsørge deres familier.
Dette medførte, at mange bønder flyttede til de stadig flere byer for at skabe et bedre liv, ikke kun for sig selv, men for hele familien. Industrialiseringen var kendetegnet ved bebyggelsen af et utal af maskiner og fabrikker, der gjorde produktion effektiv og omkostningerne lave.
I vores opgave vil vi redegøre for husmændene og bøndernes arbejds- og levevilkår under industrialiseringen i København, i perioden 1870-1920.
Vi vil tilmed lave en analyse og fortolkning af det tildelte uddrag af Herman Bangs værk “Stuk” fra 1887. Til slut i vores opgave vil vi vurdere hvilke forandringer og muligheder, der medførte moderniseringen af København i den sidste halvdel af 1800-tallet.
Indholdsfortegnelse
Indledning....................................................................................... 2
Redegørelse .................................................................................. 3
Analyse ............................................................................................ 5
København, Den Europæiske Storby ..................................................... 6
Miljøet Dengang.................................................................................... 7
Sproget.................................................................................................. 7
Diskussion Og Vurdering............................................................. 9
Konklusion....................................................................................... 11
Litteraturliste............................................................................... 12
Bøger..................................................................................................... 12
Internetsider......................................................................................... 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Miljøet dengang
Dengang var det meget vigtigt at vide, hvilken status man havde. Det var et mål i sig selv at have god status. Hvis man var velhavende, havde man høj status, var man fattig havde man lav status.
De velhavende ankom til teatret i hestevogn, som Berg og Lange gjorde. Var man en fattig bonde, kom man til fods. Da Berg og Lange sidder i teatret, sidder de med deres kikkerter og kigger rundt i salen. Berg og Lange kigger rundt på hvem der ellers sidder i teatret.
I det miljø som historien foregår i, er det en meget arrogant tone, som florerer. Berg og Lange bliver beskrevet, som om de er bedrevidende, sådan lidt “os fra København, vi kan noget”- agtige.
Det er som om personlighed ikke spiller nogen rolle, men at status og rangering til gengæld spiller en stor rolle.
Bang og Lange er meget overlegne gennem hele historien, men det er som om, de ikke rigtig ved, hvordan de skal snakke med kvinder.
Kvinder bliver i historien omtalt som en anden art:
“Oppe i Logerne sad Damerne varme og glade, med fremskudte Buster, som en Række Spurve, der soler sig”8 .
Fugle bliver ofte sammenlignet som dumme og forvirrede, så Berg og Lange sammenligner altså kvinderne med fugle, hvilket gentager sig mange gange i løbet af historien.
Sproget
Sproget i teksten er impressionistisk, som netop var det Herman Bang var kendt for. Der er således mange sceniske beskrivelser i fortællingen:
“Oppe i Logerne sad Damerne varme og glade, med fremskudte Buster, som en Række Spurve, der soler sig. Kun Diamantdamen forblev dorsk og ligeglad og gnaskede Marzipan af sin Pose”9 .
I dette citat er det en meget sansende beskrivelse, ligesom det er en meget scenisk beskrivelse. Man skal selv forestille sig billedet.
“Fru Canth gyngede paa Sofaen, med fremstrakte Fødder, saa man saa’ et Par Spændesko med et Par mørkerøde Silkestrømper op over Anklen”10 Dette er endnu et eksempel på, hvor scenisk beskrevet historien.
Der bliver også brugt mange sammenligninger: “Det gav et Ryk tilhøjre i alle Hoveder, og der blev en travl Hvisken paa Gulvet med Ansigterne ind imod hinanden, i en ivrig Pylren, som var et Aaleskind pludselig faldet ned i en Hønsegaard”11.
Det er igennem dette, at han sammenligner kvinderne med fugle. Et andet eksempel på sammenligninger er det tidligere nævnte citat:
”Oppe i Logerne sad Damerne varme og glade, med fremskudte Buster, som en Række Spurve, der soler sig”12.
Dette hænger godt sammen med, at Herman Bang ikke var tilhænger af, hvordan København havde udviklet sig under moderniseringen.
Der er en form for irritation i disse citater. Vi finder hurtigt ud af, at denne historie passer godt ind i urbaniseringen og moderniseringens skabelon. Folk fra landet flytter ind til byen.
Store fabrikker bliver bygget. Der kommer fest og farver til byen. Der bliver bygget facader. Overklassen stiger.
Sidst men ikke mindst, skal det vise sig, at København bliver til en europæisk storby -som dog er præget af en mørk bagside med stor ulighed.
Skriv et svar