Indholdsfortegnelse
En moderne overgangsfortælling?
En levendegørende død…
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Moderne kunstmuseer som Louisiana i København, AROS i Aarhus og MoMA i New York oplever en hidtil uset stigning i billetsalg.
Folk strømmer til disse kulturelle fæstninger for at få et glimt af den spændende og ofte bizarre kunst, der fascinerer os. Men hvad er formålet med denne kunst, og hvorfor tiltrækker den os så meget?
En kyniker vil hævde, at det blot handler om farver på lærredet eller glas formet på mærkværdige måder... Set som materiale er et maleri ikke noget særligt. Men hvad med motivet?
Ofte viser maleriet enten noget genkendeligt, som vi lige så godt kunne se i den virkelige verden, eller det forestiller noget fuldstændig abstrakt, uforståeligt og tåbeligt.
Men hvordan er det egentlig? Måske besøger vi disse museer blot for at være med på moden og virke kulturelt raffinerede? Eller kan kunsten virkelig give os noget, som vi ikke finder andre steder?
I Edgar Allan Poes novelle, "Det ovale portræt" fra 1842, udforskes netop forholdet mellem kunst og virkelighed samt kunstens egen værdi.
I novellen vækker en maler sit kunstværk til live, men samtidig mister han sin unge kone, som fungerede som model for portrættet.
Dermed bliver spørgsmålet om kunstens værdi sat på spidsen. Hvad er mest værdifuldt: Den levende, dejlige kvinde eller det perfekte kunstneriske portræt af hende?
Hvad bringer os tættere på de klassiske idealer om det gode, sande og smukke: Virkeligheden eller drømmen?
Efter at have læst denne forunderlige og mystiske novelle sidder man tilbage med spørgsmål som disse.
"Det ovale portræt" er opbygget som en personlig beretning i jeg-form, hvor jeg-fortælleren ser tilbage på en tid, hvor han er syg i Italien.
Han er blevet såret i en krig, i "kampen med banditterne", som det omtales (l. 5), og han er endda "dødeligt såret" (l. 36).
Sammen med sin hjælper, Pedro, søger han tilflugt i et mennesketomt slot. Novellen er opdelt i tre dele.
I den første del (ll. 1-57) hører vi om fortællerens overvejelser om, hvor meget opium han bør indtage for at lindre smerten og falde i søvn.
Han har ikke sovet i flere dage, og han beskriver sin tilstand som "feber" og en "tåget rus" (ll. 1, 26). Desuden udtrykker han sin fascination af nogle malerier, der hænger i det værelse på slottet, hvor han befinder sig.
Skriv et svar