Indledning
Mit formål med opgaven er at gennemføre en omfattende analyse af novellen, hvori jeg vil inkludere forfatterens syn på jeg-fortælleren.
Jeg vil søge at skabe en dybdegående forståelse af teksten og dens underliggende budskab ved at undersøge en række forskellige aspekter.
Pablo H. Llambìas' novelle "Det ny årtusinde" blev skrevet i år 2000 og tilhører dermed den nyeste periode inden for litteraturen.
Det er sandsynligt, at nogle af de karakteristiske litterære træk fra denne tid er til stede i teksten. Novellen er blevet udvalgt til at indgå i antologien "Mod nul".
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Fortællerens opførsel i historien fremstiller ham som meget egoistisk og uden empati, da han kun tænker på sig selv og sine egne problemer, uden at tage hensyn til andre menneskers situation.
Historien fortælles fra fortællerens perspektiv, og han viser ingen interesse for andres problemer eller behov.
Selv når han erkender, at hans venner sikkert også er utilfredse med nytårsaften, mangler han empati, da hans tanker kun er motiveret af hans egne ønsker og behov.
Han kan ikke skabe den ønskede spænding på nytårsaften uden de andre, og dette er det eneste, der driver hans overvejelser omkring hans venners situation.
I novellen oplever fortælleren en pludselig følelse af at være i live, da han brokker sig over flaskeretursystemet i en discountbutik.
Det er mærkeligt, at en så lille ting kan give ham mere livsindhold end hans familie, arbejde og venner.
Forfatteren virker usympatisk og egoistisk, når han ignorerer tragedier som tusindvis af døde i Fjernøsten og i stedet fokuserer på en flaskeautomat.
Fortælleren smitter sin kone med sit gode humør efter episoden i supermarkedet, men det betyder ikke noget for ham, og han ignorerer hende koldt.
Han er også kold og inhuman, når han vælger at forlade sin kone og børn for at forfølge sit nye liv, hvor han nyder presseomtale og sympati fra andre.
Fortælleren fokuserer kun på sig selv og sine egne problemer, hvilket afspejler den tid, vi lever i, hvor mange kun tænker på sig selv og har et snævert syn på livet.
Novellen afspejler samfundet ved at bruge hverdagsscener som at handle, arbejde, hente børn og lave mad.
Historien viser, at fortælleren føler sig magtesløs i det industrialiserede, upersonlige og fremmedgjorte samfund, som han er en del af.
Dette kommer til udtryk i teksten, hvor han ikke er tilfreds med det automatiserede retursystem, hvor der ikke er nogen social kontakt. På nytårsaften hilser han på en meget upersonlig måde, primært rettet mod fjernsynet.
Skriv et svar