Indledning
Litteraturperioden fra 1870 – 1890 blev kaldt for det moderne gennembrud. Georg Brandes var manden, der stillede sig op og kritiserede den tidligere litteratur periode, som blev kaldt for ”Romantikken”.
Han mente, at litteraturperioden var drømmende og naiv og ikke havde nogen relevans for samfundet. Litteratur skulle sætte problemer under debat og kigge på samfundets problemer og skrive om det.
Det synspunkt fik stor indflydelse på den nye litteraturperiode, og det var det, der satte det moderne gennembrud i gang.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Et af kendetegnene ved det moderne gennembrud var, at romantikkens idealisme blev udskiftet med realisme.
Idealisme betyder at stræbe efter at gøre sine idealer og drømme til virkelighed, uanset om det er realistisk eller ikke. Det var præcis, hvad romantikkens litteratur handlede om, da man gjorde virkeligheden perfekt og fejlfri.
Tværtimod ønskede det moderne gennembruds forfattere, at litteraturen også skal rumme hverdagens problemer og sætte dem under debat. Ordet ”realisme” har betydningen at skildre verden og livet på en troværdig og realistisk måde.
Udover realismen havde ”naturalismen” også spillet en aktiv rolle i den 30-årig lange litteraturperiode. Naturalismen byggede på det naturvidenskabelige fundament, og livssynet var ateistisk, hvilket vil sige, at man ikke tror på Guds eksistens.
Det betød, at mennesker ikke havde nogle særstatus i forhold til dyrene, og derfor var de ikke af værdier, forestillinger eller ideer, som netop var, hvad romantikken byggede på.
Litteraturen i det moderne gennembrud blev altså et samlingspunkt for diskussioner og spørgsmål. Især tre underemner kendt som de tre k’er gik hen og blev et af tidens største debatemner.
Skriv et svar