Indledning
Jeg vil analysere bogen ”Det kommer til at ske” skrevet af Lone Aburas og udgivet i 2016. Jeg vil i denne analyse belyse forskellige vinkler i bogen.

Jeg kommer ind på fortællerteknik, personerne i bogen, tema/budskabet og romanen opbygning.

I romanen fra 2016 bor Henry sammen med sin psykiske syge mor og en far, der ikke kan håndtere moderens sygdom. Hun drukner sig selv, og efterlader en humørforladt og sorgramt mand, og en overset 13-årig.

Henry lader ikke moderens død påvirke sig, men går ugentlig til terapi hos John, skolepsykologen. John anbefaler Henry at skrive dagbog for at få ord på tankerne.

Uddrag
Efter moderens død bliver faren nedtrykt, egoistisk og fraværende . Henry oplever ubehageligt meget sympati fra klasselæren Anna, som han egentlig helst vil undgå.

Henry bliver gode venner med den nye ”seje” dreng Adam, som er skilsmissebarn, har flyttet skole 3 gange og har temperament . De 2 drenge bliver en dynamisk duo gennem de sidste år af folkeskolen.

De er sammen stort set hver dag, og ryger kamillete hos Adam . Adam ender med at blive den eneste person, som Henry kan åbne sig op og græde foran grundet Adams åbenhed for Henry.

Adam ender dog med at flytte tilbage til sin mor, grundet Henrys pludselige ekstreme dårlige indflydelse . Alt i alt var Adam en vigtig rolle for Henry, og havde en omsorg for Henry, som Henry ikke havde oplevet før.

Faren kommer op fra hans dybe hul, ved at skrive med nogle prebbere i USA - særligt en ved navn Dorrin, dette giver ham en følelse af mening, som han ellers ikke har følt.

Faren bliver så interesseret i det, at han tager beslutningen om at flytte til USA, uden at skænke Henry en tanke - Her ser man endnu et eksempel på omsorgssvigt.

Vi møder udover moderen, faren, Adam og Henry også de 2 piger Alice og Alma.

Alice bliver beskrevet som irriterende, populær og manipulerende af Henry , og da det kun er Henrys synsvinkel, er det, det vi må gå ud fra, selvom hvis det kunne ses fra Adams synsvinkel vil være en anden beskrivelse.

Alma høres der ikke meget til, andet end hun er omsorgsfuld over for Henry i starten af romaen . Senere i romanen møder man dog en utilfreds bestemt Alma, der ikke synes, at Henry kan være hans overdrivelser bekendt.

Jeg mener, at vi har set Henry med 2 vidt forskellige personligheder, og jeg vil nu komme ind på en helt tredje.

Efter at have udgivet bogen, og givet de omtalte personer lidt ekstra fyld, opleves Henry som arrogant, bedre vidende og dog alligevel ensom .

En rød tråd gennem alle 3 personligheder vil være en vis form for ensomhed, og uvidenhed, og jeg tror inderst inde vil Henry egentlig bare gerne kunne være et ”normalt” barn, dog er han indforstået med, at dette ikke er muligt.