Foråret kommer til cafeen | Analyse

Indledning
En prostitueret kigger med et dødt ådsels blik på sin alfons store kødfulde hænder. Her skulle du måske tro at du læste indledningen til en gyser, men der tager du helt fejl.

Vi sidder i stedet på en cafe i Rudolf Broby-Johannesens digt fra 1922: “FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN” Det er et af to digte, jeg gerne vil analysere i denne tekst.

Det andet digt er “Det Blomstrende Slagsmål (1920)” af Tom Kristensen, hvor vi bliver taget igennem et værtshusslagsmål, hvor blod udfolder sig som en valmueblomst.

Digtene er skrevet indenfor den kunstneriske stilperiode kendt som ekspressionismen, og de to forfattere er nogle af de mest berømte inden for ekspressionismen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Dette giver os pludselig en helt anden følelse af cafeen, da der spreder sig den her romantiske rosenrødme.

Brugen af blomsterne eviggrøn og blåregn som udsagnsord skaber et metaforisk billede af, hvordan stilheden og det romantiske spreder sig i lokalet, som blomster der folder sig ud.

De 3 naturfænomener til sidst står også virkelig i kontrast til de mere kolde og triste beskrivelser, som man finder i starten af digtet.

Denne kontrast understreger virkelig den ubehagelige stemning, der er på cafeen, da den hverken er smuk eller romantisk, men derimod præget af vold, druk og prostitution.

Det er kendetegnende for ekspressionismen at skabe den her tydelige kontrast mellem skønheden og kaosset under overfladen.

Kontrasterne gør at man virkelig kan bruge sine sanser og følelser til at føle og forstå, hvordan Broby-Johannesen oplever denne cafe.

Arbejdet med sanserne er også meget typiske kendetegn i den ekspressionistiske skrivestil, og Broby-Johannesen bruger de her kontraster og sanser til at tage sine læsere med ind i ha ns verden.

Tom Kristensens ”Det Blomstrende Slagsmål” finder man ingen neutrale miljøbeskrivelser, da alt er set med hans subjektive briller på, som er med til at farve og forstærke de beskrivelser, der er i digtet.

Ekspressionismen fokuserer på digterens indre verden, da denne indre verden skaber den ydre.

Det ses tydeligt ved, at han giver dette værtshusslagsmål en smuk form, og med sin subjektive bearbejdelse skaber et udtryk, hvor et simpelt værtshusslagsmål er forvandlet til smuk poesi.

Et eksempel kunne være: ”Han slår og en Valmue breder sin blødende krone og kysser den vinrøde mund” Værtshusslagsmål er ikke et typisk emne for poesi, men ekspressionister som Tom Kristensen kan ved hjælp af høj sproglig stil gøre det grimme og umoralske til noget smukt og poetisk.