• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 2006

Indholdsfortegnelse
Det morderne gennembrud

Digtes komposition
- Ydre komposition.

Indre komposition.
- Handlingen
- inddelling
- konflikt
- Personer
- Miljø.
- Tid.
- Virkemidler
- Sprog
- Metaforer
- Fortolkning.
- Målgruppe ?
- Hvad hander digtet om?

Hvem var j.p.jacobsen
- Perspektiveringer
- Perspektivering til den korte teskt

Perspektivering til pensum
- Perspektivering ud i verden (oplæsnings stykke)
- Hvad er et stævnemøde?
- Min vurdering.
- Oplæsningstykke

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det moderne gennembrud, var en periode som opstod efter romantikken. Det moderne gennembrud var fra år 1870, og frem til år 1890.

Man bevægede sig fra den fremstilling om verden med det romantiske og det guddommelige, og over til den mere realistiske og ærlige side af verden, altså en fremstilling om hvordan verden virkelig er.

I 1871 går litteraturkritikeren Georg Brandes op på talerstolen på Københavns universitet. Forelæsningen bliver startskuddet til den litterære periode, som kaldes Det moderne gennembrud.

Det er Georg Brandes egen idé at kalde perioden og dens strømninger for det moderne gennembrud.

Idéen opstod, fordi han havde et ønske om, at ville bryde igennem med noget. Jeg har valgt digtet “Det er stævnemødets time” som er skrevet af J. P. Jacobsen år 1872.

---

konflikt
Konflikten i digtet er hvor en person har forelsket sig i en mand. 2 og 3 strofe beskrives forelskelsen med at vedkommende får røde kinder

et sug i maven, bliver glad og får lyst til at synge men i strofe 1 står der I en stor og gylden stime stryger lyset fra min lampe over haven, over hegnet, over langt, langt bort. Altså han er svær og få.

I strofe 3 står der også Nu han kommer – kommer ikke, nu han kommer – kommer ikke, kommer ikke – kommer ikke. O hvor stille! Jeg fortvivler. Altså der er noget der har gjort at de ikke har fundet sammen endnu.


Personer
Digtets fortæller er en jeg-fortæller da det er en person som fortæller omkring sine følelser og omkring et stævnemøde.

J. P. Jacobsen benytter sig af en indre-synsvinkel da digtet er skrevet i en jeg-fortæller. Fortællerens stemme er en der taler indad da man læser meget om personens tanker for eksempel strofe 3 vers 1-5 hvor fortæller siger Og jeg glædes

og jeg ængstes, bliver rød og bliver bleg. Ganske stille vil jeg sidde, jeg vil nynne, hvis jeg kunne! Der ikke nogle anførselstegn i digtet.

I digtet er der en hovedperson og der bliver hverken oplyst navn, køn, alder eller nogle andre ting udover personens følelser for en anden person.

Jeg tænker at fordi digtet er skrevet i jeg-fortæller er fordi fortælleren muligvis er homoseksuelle.