• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1805

Indledning
”To verdener” er skrevet af J.P Jacobsen i 1879 under tidsperioden, det moderne gennembrud. Novellen foregår i to verdener i en landsby, som ligger ved floden Salzach. I den ene halvdel i øst af landsbyen, findes der fattige mennesker som bor i fattige huse.

Hvorimod den anden del af byen bor der rigere mennesker i huse, som er hyggeligere. I byen bor der en svag og syg kvinde. Hendes uhelbredelige sygdomsforløb, har gjort hende udtæret og svag.

Ved floden Salzach ser kvinden en båd, men hun vælger dog at fortsætte mod kirkeklokkerne. I mange år havde kvinden lidt af smerte fra hendes sygdomsforløb. Hun havde prøvet at blive helbredt af intelligente koner, hellige kilder og en enøjet gammel mand.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den alvidende fortæller form gør, at novellen fortæller os hvordan tingene i virkeligheden er. Den uhelbredelige syge kvinde mener, at det er tryllevæsken, som har gjort hende rask.

Dog fortæller den alvidende fortæller at det er den nye fattige læge, som har gjort hende rask. ”(…) måske også en ny fattiglæge, der var kommen der på egnen, havde bevirket en forandring i hendes sygdom” (Linje 24 s. 2).

Selvom der igennem novellen er fokus på den syge uhelbredelige kvinde gennem den alvidende fortæller stil, kommer der også fokus på båden.

”Båden var nu lige under huset, og ligesom den var der, var der en om bord, der tændte sin cigaret.”(Linje 11 s. 2). Som her beskriver en ny vinkel fra først til den syge kvinde, til passagererne i bådens vinkel.

Den alvidende fortæller stil gør at der kan foretages en personkarakteristik af den syge uhelbredelige kvinde. I starten bliver kvinden beskrevet som:

”En svag, udtæret kvindeskikkelse” (Linje 17 s 1). Hvor der videre igennem hele novellen bliver beskrevet, hvordan hendes tilstand er.

”(…)hun trak vejret tungt som en, gråden trykker, og som dog ikke kan græde” (Linje 30 s 1) og ”I lange, lange år havde hun lidt af en smertefuld sygdom, der aldrig lod hende ro, hvad enten hun lå eller gik.” (Linje 31 s. 1).

Hendes tilstand bliver beskrevet som dårlig, og det beviser hvor syg kvinden egentlig er. Derudover fremstår kvinden desperat.

Kvinden opsøger forskellige muligheder for at blive raske. ”Hun havde søgt den ene kloge kone efter den anden, havde slæbt sig fra een hellig kilde til en anden, men uden nytte.” (Linje 33 s. 1).