Indholdsfortegnelse
1890-1900 – Art Nouveau og Klunker
1900-1910 – Da ornamentet forsvandt
1910-1920 - Nyklassicisme
1920-1940 – Funktionalismen
1940 – 1950 - Dansk møbelhåndværk
1960 – 1970 – Ekelhed og Iderigdom
1970 – 1980 – Romantik og råhed.
1980 – 1990 – Postmodernisme.
1900-2007 – Natur og teknologi

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1890-1900 – Art Nouveau og Klunker
I løbet af det 19. århundrede oplevede verden en hurtig udvikling med mange nye opfindelser, materialer, industrialisering, byvækst, og jernbaner, blandt andre ting.

Denne nye teknologi medførte ændringer inden for konstruktion og gjorde det muligt at foretage nye materialevalg. På denne tid var Klunkestilen den foretrukne indretningsstil for borgerskabet.

Klunker, der refererer til frynser og kvaster, blev overdådigt brugt på møbler, tæpper og gardiner. Stilen var præget af overfyldthed, med plysmøbler i buede former, udskæringer, puder, nips og tunge velourgardiner.

I begyndelsen af 1890'erne opstod der imidlertid en ny stil i Frankrig og Belgien, der gjorde op med denne stilforvirring og forenede håndværk og industri.

Stilen blev kaldt Art Nouveau, hvilket betyder "ny kunst" eller "ungdommens kunst" og markerede et brud med den tidligere mere harmoniske og klassiske kunst.

Med Art Nouveau begyndte møblerne at droppe al overdådighed, og linjerne blev mere slanke og langstrakte med buede former. En særlig karakteristisk egenskab ved denne stil var brugen af s-formen som dekorativt element, der tilføjede bevægelse.

Naturen var det store forbillede for denne stil, og det var dens blomsterkranser, stilke og blade, der blev imiteret. Alt bevægede sig, snoede og krøllede, hvilket gav det en organisk udtryk. I Danmark blev stilen kendt som skønvirke (i Tyskland kaldes den Jugendstil).

1900-1910 – Da ornamentet forsvandt
I overgangen mellem det 19. og det 20. århundrede var en tid præget af en konflikt mellem håndværk og industri. Industriproduktion af ting og sager voksede hurtigt og trængte de håndværksmæssigt fremstillede genstande i baggrunden.

De industrielt producerede varer blev kendetegnet ved dårlig masseproduktion og imitation af fortiden. Industrien forsøgte med billige erstatningsmaterialer at efterligne håndværkernes dygtige træarbejde.

Art Nouveau/skønvirke, med dets buede former og asymmetriske udtryk, blev erstattet af lige linjer og disciplineret geometri. Formsproget var stramt, disciplineret og næsten spartansk. Der var kun få ornamenter, og buerne blev svagere.