Indledning
En rejse kan man fortolke på mange forskellige måder. En rejse kan være lærerig og dannende, men også hård og uoverkommelig.

En rejse er i bund og grund de udfordringer, som er mellem dig og dit mål, hvilket bliver en prøvelse for de fleste, om man vil det eller ej.

Det vigtigste for din rejse er, at du opnår dit mål, som er det hele rejsen går ud på. I dette tilfælde er spillefilmen “Oh Brother Where art thou” som blev udgivet i år 2000, et klassisk eksempel fra moderniteten, på nogle af de udfordringer, man vil stå overfor på sin rejse.

Filmen blev lavet af to brødre ved navn Joel og Ethan Coen. Filmen har taget inspiration fra Odysseen, og gør brug af alle de udfordringer Odysseus møder, bare på en nyere og humoristisk måde for at genfortælle det – også kaldet sort humor.

Filmen starter med de tre fanger der flygter, som vi nu må vi følge gennem deres rejse, og se om de klarer den hele vejen til deres endelige mål?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
De tre kriminelle hovedpersoner, arbejder for at afsone deres straf ved et stenbrud. De tre mænd beslutter sig for at flygte fra stenbruddet, og tage på en rejse for at finde de svulmende 1.2 mio. $ som McGill gravede ned efter et bankrøveri.

Dette er begyndelsen på en lang og lærerig rejse, som senere hen får stor indflydelse på deres syn på livet.

Undervejs på deres rejse møder de en masse personligheder, som påvirker deres rejse på godt og ondt. En af personerne de møder er Tommy, som viser sig at være en kæmpe hjælp.

De tre hovedpersoner er nemlig vilde med at lave musik, og det viser sig at Tommy spiller guitar.

De indspiller en sang og tjener lidt skillinger på det, men hvad de ikke ved er - at den er på vej til, at gå viralt.

En anden person som de møder på deres rejse, er George Nelson. George er en velkendt bankrøver, med øgenavnet “babyface”.

Han afskyr dette øgenavn, og gør alverdens onde handlinger for at få ændret på dette ry.