• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1879

Indledning
De forudindtagede holdninger til kønsroller. De faste idealer af kvinder og mænd. Samfundets forventninger til kønnenes polerede ydre. Fuldstændig fanget.

Fanget uden frirum. Uden frirum til at begive sig rundt i et stort hav. Kun skabt til at trives i en lille bæk uden at kunne svømme frit. Men med et opgør mod kønsrollerne åbner bækken sig op.

Facaden bestående af de karikkerede kønsroller bliver brudt, og bækken bliver til en flod, og floden rinder ud i et stort hav. Et stort hav, der modstår de polerede, ydre kønsroller.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Her fremstiller hun sig selv som magtfuld og stærk. Hun kalder manden hendes værk, hvilket symboliserer, at han tilhører hende, og at hun er den dominerende.

Hun påtager en identitet som jæger ”Jeg er dagens jæger”, hvor hun gerne vil fastsætte, at hun altså er jægeren og ikke byttet. Kvinden fortsætter med at have denne glædesfølelse i resten af novellen.

Hun føler ingen skyldfølelse over at have slået et menneske ihjel, men i stedet føler hun sig som en magtfuld kvinde: “Jeg går med fjedrende skridt, jeg tindrer. [...]

Præcis sådan har jeg tænkt mig at gå gennem resten af mit liv. I triumftog gennem gader og dage”. Hun har nu fundet sin rigtige identitet og vil fortsat leve sådan resten af sit liv.

Både manden og kvinden slås med den rolle, som de har i livet, og hvilke forventninger der knytter sig dertil.

Kvinden oplever en lykke over at kunne slippe væk fra sin hektiske hverdag som enlig mor, og mandens smukke facade dækker over hans ægte natur og identitet.

Vi ser den samme konflikt omkring roller hos de andre karakterer i novellen. Sangerinden synger falsk, den gamle servitrice kæmper med at servere med sine gigtkrøllede hænder, og tjeneren bliver sur over, at der er en hund under bordet.

Sangerinden er et billede af, hvordan vi alle af og til kæmper med den rolle, vi er tildelt i livet. Denne såkaldte rolle man får tildelt kan dog føles forkert, og derfor vil man bevidst bryde sig fri af den – som både manden og kvinden gør.

Kvinden har især fokus på den ideelle, kvindelige kønsrolle, da hun vil bryde fri fra den stereotype ide om kvinder, der er følelsesladet og svagere end mænd.

Der er hovedsageligt én metafor, der optræder adskillige gange i novellen, nemlig havet. I begyndelsen beskriver kvinden sig selv som ”en bæk der klukker” og senere fortæller hun, at hun vil ”følge bækkens forvandling til flod, til et frådende hav [hun] kan svømme i til [hun] drukner” .

Når hun går rundt i Paris’ gader med manden, tænker hun ”floden bliver dybere” , og lige før hun slår manden ihjel, tænker hun ”Havet stopper man ikke med et truende blik” .

Jo længere hen i historien vi kommer, jo mere fortælleren udvikler sig, og desto mere vin hun drikker, desto mere vokser hendes styrke og selvtillid. Havet er en metafor for hendes udvikling af frigivelse fra de kvindelige kønsroller.