• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 933

Indledning
For et par dage siden sad jeg i bilen, med min mor. Vi havde lige kørt min bror til badminton, og sad og snakkede lidt. Så afbryder min mor og siger, “hov se hvad klokken er blevet.

Du skal allerede til klaver om en halv time.” Jeg kigger på uret på min telefon, for at være sikker. Hun har ret. Så siger hun “man tror man har tid til at nå alting, men det har man godt nok ikke.

Tiden indhenter os simpelthen.” Denne oplevelse fik mig til at tænke, hvad er tid egentlig? Og udnytter vi virkelig tiden godt nok?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Noget som jeg elsker er at glemme tiden. Ikke ment på den måde, at jeg står for sent op, og skal skynde mig at gøre mig klar til skole, nej, jeg mener det, når man har det virkelig sjovt, og man glemmer alt om hvad klokken er, og hvor man ellers skal være.

Der er dog en ting som irriterer mig lidt om tid, og det er at når jeg har det sjovt så flyver tiden afsted, men når man derimod sidder og keder sig, så føles det som om at tiden går virkelig langsomt.

Jeg synes det er unfair, men på den anden side kan jeg også se hvorfor, det er en god ting. Hvis de gode stunder varede evigt, så ville man jo vænne sig til det, og så ville de ikke være gode

stunder længere. Man kan sammenligne det lidt med ens livret. Hvis man fik sin livret hver dag, så ville man efterhånden blive træt af den.

Der er præcis det samme med gode stunder. Det er lige netop det, at de gode stunder er så korte, der gør dem specielle.

I sankt Augustins tekst “tiden” fortæller han bl.a. om, at alle forstår og ved hvad tid er, men så snart vi bliver spurgt om det, kan man ikke forklare det.

Han siger også “Hvis ingen tid gik, var der ingen fortid, og hvis ingen tid kom, ville der ikke være nogen fremtid, og hvis intet eksisterede, var der ingen nutid.”

Jeg er helt enig med Augustins måde at se tiden på. For hvis intet skete eller kommer til at ske, så ville nutiden ikke eksistere, og hvis nutiden forblev nutid, og ikke blev til fortid, så ville den ikke være tid, men en evighed, som Augustin også nævner i teksten.