Indledning
Branden buldrede voldsomt, det første store fly havde lige ramt den ene af bygningerne og folk var skræmte og forvirret, ingen vidste helt præcist hvad der lige var sket.

Det var den 11/9 - 2001, klokken var 14:46. Jeg var blevet tilkaldt ikke lang tid efter, sammen med alle mine andre kollegaer.

Jeg kunne mærke at alle var anspændte og nervøse for det der ville møde dem og jeg forstod dem godt, for sådan havde jeg det selv. Jeg satte mig ind i brandbilen, og den kørte med fulde hammer mod bygningerne.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Med et gav gulvet sig under os, bygningen knirkede, og det skulle gå stærkt hvis det her skulle lykkedes. Men jeg kunne se at det gik alt for langsomt.

Der var alt for lidt tryk på vandet til den alt for store brand. Gulvet gav sig igen.

Jeg skulle ud nu! Og tiden var knap. Bygningen knirkede og knagede. Jeg råbte til mine kollegaer at de skulle smide slangen og løbe ud, vi nåede trappen.

Pludselig væltede en stor glødende metalpæl ned foran mine kollegaer, og spærrede deres vej. Jeg kunne intet gøre, jeg var nød sat til bare at redde mig selv. Det var for sent at hjælpe.

Jeg løb så hurtigt jeg kunne, jeg skulle ud! Jeg ville ikke dø! Jeg løb ud og stildte mig ved siden af en ældre herre med beskidte briller og et meget nervøst udtryk i ansigtet.

Jeg kiggede rundt, og alle kiggede op, kvinder, mænd, selv de små børn som var mødt, skræmte frem med deres mødre, som ikke turer lade dem være alene.

Jeg gjorde det samme og det syn der mødte mig, var forfærdeligt. Arbejdere over alt, hoppede en efter en ud af bygningerne. De hoppede ud i håbet om at overleve branden