Indledning
Den levende organisme mere velbekendt som mennesket har altid søgt tilflugt fra verdens horrible tilstand gennem flere historiske epoker.
Mennesket tenderer til at fortrænge dikterende normer og overfladiske krav, fordi man ikke kan kapere de elitær samt de aristokratiskes magters intention om at begå sig som et succesfuldt individ - i hvert fald ud fra deres dogmatiske synsvinkel.
Derfor har de litteraturhistoriske begivenheder også været en katalysator for, hvad man som individ eller lyrisk formidler har forsøgt at italesætte som aktuelle problemstillinger i de respektive samfund
og hvordan eskapismen fra omverden for alvor formår at udfolde sig. Helt notorisk kan man se nøgterne eksempler på
hvordan litteraturen har været en banebrydende aktør for denne eskapisme og rendyrkelsen af en aktuel agenda.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Aktører som Hitchcock og Cunningham er famøse for at kreere splatterfilmene og for at inkorporere den psykologiske aspekt under gyserfilmenes klimaks - hvor navnligt Hitchcock har skabt et surrealistisk univers for sine film
som fokuserer på psykoanalytiske facetter af driftslysten og menneskets indre ubevidste som transcenderer sig til foragtelige hændelser.
Gyser kulturen har dog formået at udvikle sig markant i det senmoderne samfund, hvor man inkorporerer thrilleroplevelsen til forskellige begivenheder - og ikke kun hvad angår det teatralske samt filmatisering.
Specielt er unge begyndt at blive gevaldig fascineret af den her kultur om det okkulte og den meget surrealistiske portrættering af en anden verden præget af en uhyggelig stemning.
På DRK har man endda lavet en længerevarende interview med filmanmelderen, Per Juul Carlsen, hvor han gennem interviewet gør rede for gyserkulturen og udgivelsen af ”Nattens Dæmoner”.
Han mener, at gyserkulturen har mistet dens gyldne glans i Danmark, da han postulerer, at gyserfilmene er meget genkendelige, uoriginale og virker ret redundante i deres udgivelser.
Dermed kommer så det paradoksale til eftertanke? For hvis grundlaget er sandt ved, at horror genren er ved at svinde ud i den danske kultur
hvorfor er det stadig et meget omdiskuteret fænomen i dag, hvis det nye gys kan forekomme plat i dag? Her kan man italesætte det latente lag omkring gys-fænomenet hos unge. Som nævnt i ovenstående
så inkorporerer mange unge gys til deres hver dag på forskellige forudsætninger, og en af dem er den virtuelle stimulering ved at spille på elektroniske enheder som en PlayStation eller på en stationær.
På disse enheder er det notorisk kendt, at spil baseret på det uhyggelige og ved ret beset at begå makabre mord er populært blandt unge, og denne mærkværdige stimulering er der en væsentlig baggrund for.
Ud fra et socialpsykologisk perspektiv, kan man berette uden mangel på rygdækning, at unge i dag lever i en benhård konkurrencestat, hvor den primære fokus ligger i at unge skal begå sig exceptionelt konkurrencedygtige sammenlignet med andre store internationale kooperationer og lande, for at man i Danmark kan være garant for en lys fremtid grundet de hårde konkurrencemæssige omstændigheder.
Dette kommer til at have en væsentlig indflydelse på unges kognitive og neurologiske udvikling, da den virtuelle verden med makabre skydespil og krigssimulationer bliver en eskapisme væk fra de hårde præmisser stillet til unge.
Mange unge bliver psyket om det konstante pres om at begå sig anstændigt på regerings bekostning, og derfor bliver sressfaktoren en mere aktuel ting, hvor flere og flere unge i dag oplever en degressiv udvikling i deres egen velbefindende.
Aristoteles taler om et fænomen han kalder for ”katharsis”, hvor man netop igennem en forestilling eller i dette tilfælde den virtuelle simulation oplever et overvæld af intensiverende følelser, hvor man bliver udrenset for følelser om medlidenhed eller frygt.
Derfor bliver Filmselskabets program interessant, da Carlsen påstår, at gysen i dag minder meget om det samme, men måske er det i virkeligheden en forkert perception for generelt at forklare unges interesse for gys.
Skriv et svar