Indledning
Den danske sangskat – er det en død sild, eller lever den i bedste velgående? Den danske sangskat refererer til samlingen af danske salmer og sange, som blandt andet findes i Højskolesangbogen og Salmebogen, og som bidrager til den danske tradition for fællesang, samt at den repræsenterer en masse, kendte danske forfattere og komponister.

Den består af kendte sange, der er en vigtig del af danskernes nationale forståelse. Den nationale fællessang blev et holdepunkt for danskerne i de turbulente år mellem 1864 og 1920, og det var i de år, at den danske sangskat og fællessangkulturen blev født.

I 1830’ og 40’erne blev mange af sangene, der i dag er en del af den danske sangskat fra Højskolesangbogen skrevet. Højskolesangbogen har løbende formået at forny sig, for at bogen ikke kun indeholder de gamle klassikere. Især samtidssange er også en del af det.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Herved kan det altså ses, at den danske sangskat stadig er i live flere steder, selvom jeg ikke havde troet det og ikke indset, at jeg selv var med til at anvende den.

Det er altså også tydeligt, at en af de vigtigste dele af den danske kulturarv udgøres af danske sange altså den såkaldte danske sangskat.

Det skyldes, at det giver energi, en stor følelse af fælleskab og en særlig god stemning, hvis man begynder et socialt arrangement med en sang.

Især traditionen med at synge gamle sange fra Højskolesangbogen er vigtigt. Sangene siger nemlig noget om den danske kultur og historie samt de skaber en kontinuitet tilbage i tiden og et nutidigt fællesskab. Men hvad sker der, når Danmark bliver fyldt med nye fremmede kulturer?

Danmark befinder sig i en global verden med indvandring, grænser som nedbrydes og hvor EU får større indflydelse, og er de senere år blevet en samling af fremmede kulturer.

I en globaliseret verden er det vigtigt for os danskere at genfinde historien om os selv, og der er et øget behov for at vide, hvem vi er som danskere.

Nu hvor danskheden er blevet fyldt med udefrakommende kulturer har der været en stigende interesse for, at den danske sangskat vender tilbage.

For mange har det været med til at holde fast i den danske kultur. Jeg kan desværre ikke selv genkende den følelse, lyst og trang til at høre datidens fællessange, formegentlig fordi jeg er for ung til at kende mange af dem.

Dog har jeg en forståelse for at ville holde fast i den danske kultur, og at den danske sangskat er med til at gøre det.

De gamle, danske sange kan nu også skabe stor debat blandt befolkningen. Det er højskolesangen ”Den danske sang er en ung, blond pige” et tydeligt eksempel på.

Sangen kan virke krænkende for nogle mennesker, da der er rigtig mange, som ikke er repræsenteret i denne sangs billede af en ung, blond pige. Jeg er måske ikke den bedste til at udtale mig om dette, da jeg er en ung, blond pige og derfor netop bør være ”rigtig dansk”.

Men jeg føler mig da ikke mere dansk end min mørkhåret veninde eller ældre, skaldede onkel. Men der er mange, der tager det personligt, og sangen har været til debat mange gange som følge af de stereotyper, den indeholder.

I Danmark foregår der for tiden en bevægelse i form af krænkelse-kulturen, der blandt andet er afledt af MeToo bevægelsen. Det gør, at folk nemt føler sig krænkede og bliver stødt af diverse ting.

Det har været med til at skabe debat om blandt andet ”den danske sang er en ung, blond pige”. Ifølge mig handler sangen nu i stedet mest om, at man bliver glad af at synge, og at vi skaber et fællesskab ved at synge sammen.