Indholdsfortegnelse
Den filippinske påske
Den katolske påske på Filippinerne
1.0 Den hellige påskeuge
1.1 Mahál na Araw
1.2 Moriones Festival
2.0 Overgangsritualerne i påskeugen
2.1 Udskillelsesfasen – 40 dage før påske og askeonsdag
2.2 Liminal fasen – langfredag
2.3 Inkorporationsfasen – påskesøndag
2.4Det rituelle, mytiske og virkningens plan
3.0 Et hedensk ritual eller en tilbedelse af Kristus?
3.1 Den katolske kirke – rigtigt eller forkert?
Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den katolske påske på Filippinerne
Påsken er en hellig tid, og den markeres på forskellige måder rundt omkring i verden.

I Filippinerne, et land hvor 83 % af befolkningen er romersk-katolske kristne, tilskrives denne periode stor betydning.

Fejringen af påsken har en særlig betydning i dette land, men der eksisterer forskellige tilgange til at fejre denne højtid.

Nogle vælger at udtrykke sympati med Jesu lidelse og død ved at deltage i ritualer, der minder om hans pinsler, mens andre filippinere fejrer dagene med mere festlige ceremonier.

I denne opgave vil vi udforske de filippinske påskeritualer nærmere. Vi vil analysere nogle af dagene i påskeugen på Filippinerne og diskutere hvorfor visse kristne er skeptiske over for de specifikke ritualer, der relaterer sig til korsfæstelsen.

---

2.1 Udskillelsesfasen – 40 dage før påske og askeonsdag
Udskillelsesfasen begynder længe før selve påskeugen. Allerede 40 dage inden påske initieres små ændringer i livsstilen.

De filippinere, der skal deltage i påskeoptogene, begynder at faste fra forskellige ting. Dette inkluderer at afholde sig fra alkohol, usund mad og ikke-hæderlig musik.

Denne udskillelsesfase fortsætter de næste 40 dage, så de troende kan opnå en tilstand af "renhed" og være klar til at deltage i Kristi optog i påskeugen.

I løbet af disse 40 dage trækker de sig væk fra normerne og den almindelige dagligdag. Der sker en forvandling af deres identitet, da det "onde" nedbrydes.

Enhver syndig adfærd skal fjernes før påsken, og dette opnås gennem de faste-ritualer, de følger. Deres livsstatus ændres, og de bliver mere fromme, bruger tiden op til påskeugen på intens bøn.

Den bøn, de beder, er et råb om hjælp til at overvinde deres magtesløshed. I de 40 dage helliger de sig at gå fra udskillelsesfasen til liminalfasen. Askeonsdag markerer indledningen til de 40 dages fasteperiode.

Denne overgang fra ingenting til udskillelsesfasen indledes med en gudstjeneste, hvor asken spredes som et symbol på forsoning og en påmindelse om, at mennesket uden Gud er som intet andet end støv.

Asken symboliserer forholdet mellem forgængelighed og guddommelighed. Mennesket skal forenes med Gud, og Gud skal have en central plads i menneskets liv.

Askens symbolske forbindelse til påsken er knyttet til palmesøndag og Jesus Kristi forsoningsværk. Dette markerer begyndelsen på en ny æra.