Indholdsfortegnelse
Den eksperimenterende realisme:

Opgave 2: Det 21. århundrede - hvordan ser vores samtid ud? Og hvordan påvirker samfundet litteraturen?

A) Læs kapitlet om det 21. århundrede og besvar disse arbejdsspørgsmål i din logbog:

1. Hvilke aktuelle emner har været på mediernes dagsorden i nyeste tid, og hvordan behandler forfatterne disse emner i deres værker?

B) Læs det lille afsnit "Realisme" (samt indledningen ovenover) og besvar disse to spørgsmål i din logbog: https://litthist.systime.dk/?id=c1501

2. Hvordan ses den realistiske tendens i nyeste tids litteratur? Hvordan kan man tegne en linje tilbage til tidligere perioder i litteraturhistorien?

3. På hvilken måde er litteraturen i nyeste tid en "eksperimenterende realisme"?
- Autofiktion - ”Selv-fiktion”
- Hovedstolen
- Dobbeltkontrakten:
- Paratekst:
- performativ biografisme:

Besvar disse spørgsmål til digtet BARNDOM:
1. Tal først om: Hvad handler digtet om?

2. Hvordan vil I beskrive digtets udtryk og stemning (vær konkret og vis hvordan/hvor/hvorfor)?

3. Hvorfor er der tale om autofiktion? Prøv at brug nogle af de nye begreber, vi har talt om i modulet (hovedstolen, dobbeltkontrakten, performativ biografisme).

4. Kig på de to paratekster til værket (se nedenfor i dette kapitel). Hvilken rolle spiller parateksterne, når I skal genrebestemme værket? Prøv at se, om I selv kan finde flere paratekster til værket, som styrer den genrekontrakt, I indgår med værket.

5. Diskutér: Er der nogle etiske problemer forbundet med den dobbeltkontrakt, Yahya Hassan etablerer mellem værk og læser? Synes I, at det er moralsk forsvarligt at udlevere sin familie på den måde, Yahya Hassan gør? Synes I, at man kan tillade sig at skrive om hvad som helst, så længe man pakker det ind i fiktion? Hvorfor tror I, at Yahya Hassan har kaldt værket for en digtsamling og ikke en selvbiografi?

- Er der etiske problemer? Er det moralsk forsvarligt?
- Kan man skrive hvad som helst når man kalder det fiktion?
- Hvorfor digtsamling og ikke biografi?

6. Ekstra: Perspektiver teksten til en eller flere tekster, -ismer og/eller perioder, vi har arbejdet med.
- Face og stage:
- ”Kunsten af græde i kor” af Erling Jepsen (2001):

1. Giv en karakteristik af romanens fortæller:
OBS: Gå på udkig i PP'en om fortæller og fortæller synsvinkel
- Hvilken fortællertype er der tale om?

- I hvor høj grad er der tale om en utroværdig fortæller?

- Find eksempler fra uddraget, der tydeligt viser, at fortælleren har et barns synsvinkel. Kom også ind på fremstillingsformer.

- Hvad betyder det for læserens opfattelse af romanen, at vi får historien fortalt gennem barnets øjne?

2. Person- og miljøkarakteristik:
- Lav en karakteristik af det miljø, romanen udspiller sig i (tid, samfundslag, kultur, sædvaner mm.) Kom med konkrete eksempler fra teksten, der kan underbygge jeres påstande.

- Karakterisér den lille familie: Hvad ved vi, ud fra dette kapitel, om deres indbyrdes relationer, magtforhold mv.? Hvordan oplever I faderens karakter ud fra dette uddrag, hvordan er Allans forhold til ham? Kom med konkrete eksempler fra teksten, der kan underbygge jeres påstande.

- Hvordan oplever Allan sin fader i denne situation?

4. Fortolkning og perspektivering:
- Hvorfor hedder første kapitel af romanen mon "Ordenes magt"?
- Hvad karakteriserer Erling Jepsens skrivestil?
- Kan I ud fra jeres analyse af romanuddraget spore nogle centrale temaer i romanen?
- Hvorfor tror I, at Erling Jepsen har skrevet en roman om sin egen barndom?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den eksperimenterende realisme:
Finans krisen, terror, Sociale medier osv. Har påvirket os og påvirker det de skriver om i litteraturen.

Genrehybrider dannes ud fra nye og gamle genrer.

Hvad er fiktion og hvad er fakta?

Kritisk blik på verden men uden en løsning.

Fokus på køn, identiet og meget andet.

---

2. Hvordan ses den realistiske tendens i nyeste tids litteratur? Hvordan kan man tegne en linje tilbage til tidligere perioder i litteraturhistorien?

Den eksperimenterende realisme som var fra 2000 til og med 2020, belyser hverdagens problemer som er omdrejningspunktet i samtiden, hvor intet er for stort eller for småt til at blive inddraget i litteraturen.

Ovenstående viser dermed en rød tråd tilbage til realismen i det moderne gennembrud samt til realismen i det 20. århundrede.

En anden tendens er at sætte fokus på problematikker, som stammer fra det moderne gennembrud fra Georg Brandes som bl.a. var kendt for følgende ” at sætte problemer under debat”.

Ordet eksperimenterende fra den eksperimenterende realisme stammer fra at forfatterne eksperimenterede med sproget og udtrykket i deres værker. Her inddrages den svære modernistiske litteratur, som læseren selv skal tolke.

3. På hvilken måde er litteraturen i nyeste tid en "eksperimenterende realisme"?
Realismen stammer fra hverdagens problemer og det eksperimenterende stammer fra at forfatterne eksperimenterede med sproget og udtrykket i deres værker.

Hermed inddrages modernismen i form af et abstrakt sprog. Alt i alt dannes de nye litterære tidsperioder ud fra dem før i tiden. Og dette tilfælde er det fra modernismen og realismen, den eksperimenterende realisme blev skabt.

Autofiktion - ”Selv-fiktion”
Der er således typisk sammenfald mellem forfatter, fortæller og hovedperson i bogen, så læseren vil afkode værket som en selvbiografisk inspireret fortælling.

Dvs. at den besidder selvbiografiske elementer. Er det fakta eller fiktion. Det kan være svært at finde ud af, hvor man skal placere fænomenet autofiktion

der også har fået betegnelser som 'performativ biografisme', 'litterær selvfremstilling', 'fiktiv biografisme' og 'fiktionsfri fiktion'

Hovedstolen - Barndommen. Forfatteren tager fra hovedstolen, som er en metafor for barndommen.

Hovedstolen: Digt: Christina Hesselholdt er et eksempel på en forfatter, der mixer selvbiografiske elementer med fiktion i sin digtning. Hun giver i Hovedstolen (1998) en række sansemættede erindringer om sin barndom.

Dobbeltkontrakten:
Erling Jepsens Kunsten at græde i kor (2002) og Knud Romers Den som blinker er bange for døden (2006) er eksempler på romaner, der bygger på selvbiografisk materiale.

Normalt plejer vi at skille de to genrer ad. Romanen hører til fiktionsgenren, og selvbiografien til sagprosagenren.

Begge romaner har vakt debat i medierne, ikke mindst fordi bøgerne udstiller de personer, der er omtalt i bøgerne.

Litteraturforskeren Poul Behrendt anvender begrebet 'dobbeltkontrakt' om tekster, der på denne måde er fiktive og selvbiografiske på samme tid.