Problemformulering
Der ønskes en redegørelse for den demokratiske udvikling i Danmark fra ca. 1840 – 1901. Følgende uddrag af en kilde skal inddrages i besvarelsen og skal behandles kildekritisk: ”Den gennemsete Grundlov, 28. juli 1866”.
Uddraget findes i teksthæftet. Der ønskes en analyse, fortolkning og perspektivering* af malerierne
”Den Grundlovgivende Rigsforsamling” (23. oktober 1848) af Constantin Hansen og ”En agitator” (1899) af Erik Henningsen, hvor du især har fokus på billedernes budskab og evt. holdninger til demokrati.
Med udgangspunkt i en sammenligning mellem analyseresultaterne fra den litterære og de kildekritiske analyser ønskes en vurdering af, hvorfor demokratiet er stærkt omdiskuteret i perioden 1849 – 1901.
Indledning
Jeg har fået tildelt en problemformulering, som jeg skal besvare dansk og historiefagligt. Jeg vil i min opgavebesvarelse redegøre for den demokratiske udvikling i Danmark fra ca. 1840-1901, i redegørelsen vil jeg desuden inddrage en kildekritisk gennemgang af ”Den gennemsete Grundlov”.
Jeg vil herefter analysere og fortolke malerierne ”Den Grundlovgivende Rigsforsamling” og ”En agitator”, med fokus på buskabet og holdningerne til demokrati.
I en sammenligning mellem mine analyseresultater, vil jeg samle det dansk og historiefaglige til en vurdering af, hvorfor demokratiet er stærkt omdiskuteret i perioden 1849-1901.
Jeg vil overveje og diskutere om malerierne kan anvendes som historisk kilde. Til sidst vil jeg perspektivere teksterne til perioden, for at give et samlet indtryk af fortolkningens betydningen i en større litteraturhistorisk sammenhæng.
Indholdsfortegnelse
1. Problemformulering 0
2. Indholdsfortegnelse 2
3. Indledning 3
4. Metodeafsnit 3
5. Redegørelse af den demokratiske udvikling i DK fra ca. 1840-1901 4
- 5.1 Georg Brandes og Orla Lehmann 4
- 5.2 Optakten til Danmarks Riges Grundloven 1840-1849 4
- 5.3 Den gennemsete Grundlov 1863 5
- 5.4 Provisoriske finanslove 1877 og 1885 5
- 5.5 Systemskiftet i 1901 6
6. Analyse og fortolkning af malerierne ”Den Grundlovgivende Rigsforsamling” og ”En agitator” 7
7. Vurdering af hvorfor demokratiet er stærkt omdiskuteret i perioden 1849-1901 10
8. Diskussion om brug malerierne som historisk kilde 11
9. Perspektivering af teksterne til perioden 11
6. Konklusion 12
7. Kildeoversigt 13
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Christian d. 8, som var konge i Danmark fra 1839-1848, var ikke villig til at opgive enevælden til et demokratisk samfund.
Det betød at der i 1840’erne, blev ytret meget kritik af magthaverne, fra oppositionen, som var dem der ikke var repræsenteret i regeringen.
Denne kritik kom især fra veluddannede folk, som var liberalister, de ville gerne have ”en fri forfatning” i stedet for enevælde.
”En fri forfatning” var en folkevalgt forsamling som har den øverste myndighed. Disse liberalister ville også have afskaffet de mange økonomiske statsindgreb.
Christian d. 8 var meget bange for at de danske borgere ville gøre oprør mod de gamle styrer former, fordi man så denne udvikling i andre europæiske lande.
Men da Christian d. 8 dør i januar 1848, så bliver det hans søn Frederik d. 7, som skal forberede sig på at afgive den enevældige magt, og lave en grundlov.
I marts 1848, gik et stort folketog i demonstration til Christiansborg, her forlangte de at kongen udnævnte en ny regering.
Den nye regering skulle have folket tillid og kunne modstå det tyske pres. Frederik d. 7 meddelte så, at den gamle regering allerede blevet afskediget, dette skabte stor jubel blandt befolkningen.
I den nye regering var der være medlemmer som juristen Orla Lehmann og teologen D.G Monrad, som begge var nationalliberalister.
I oktober 1848 blev der lavet en grundlovgivende forsamling, kongen var altså ikke længere enevældig.
Denne grundlovgivende forsamling skulle udarbejde en nye forfatning. Dem som kunne stemme var mænd over 25 med egen husstand.
Dette betød at man havde en række befolkningsgrupper, som var udelukket deltagelse i politik, nemlig de s kaldte ”s v F’er: fruentimmere, folkehold, fallenter, fattige, forbrydere, fjolser og fremmede.3
Kvinderne fik først stemmeret i 1915. På dette tidpunkt var der ingen politiske partier, men medlemmerne fordelte sig rimelig jævnt mellem konservative, nationalliberale og bondevenner.
Efter et halvt års diskussion af Monrads forfatningsudkast, kunne Frederik d. 7. underskrive Danmarks Riges Grundlov, d. 5. juni 1849.
Skriv et svar