Indledning
”De Vilde Hjerter” er en dokumentarfilm fra 2008, som er instrueret af den danske instruktør Michael Noer. Filmen varer i alt 1 time og 22 minutter, men denne analyserende artikel er skrevet på baggrund af et udsnit fra filmen (00:35-00:41).

Dokumentaren handler om unge mænds søgen efter identitet, anerkendelse og kærlighed. Filmens titel refererer til knallertbanden ”De Vilde Hjerter”, som består af 12 unge fynske drenge i begyndelsen af tyverne, der i kraft af deres fællesskab ønsker at finde personlig frihed.

Deres fællesskab og individuelle forhåbninger sættes på prøve, i det de begiver sig ud på en tur igennem Europa til Pommern i Polen. I de 6 min af dokumentaren ser vi drengene, der sidder rundt om bålet og snakker deres problemer ud.

Mikkel fortæller, at han savner hans kæreste rigtig meget og at han var ved at knække sammen dagen før.

Derudover synes han også at deres gruppenavn ”De Vilde Hjerter” er et kliche navn. Drengene fortæller ham, at de godt ved at det er virkelig hårdt, men at det er venskabet og det gode fællesskab, der tæller.

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
Samværet i knallertbanden handler i høj grad om bonding via overskridelse, og som selve navnet ”De Vilde Hjerter” antyder, er der en god portion ironi involveret.

Gruppen balancerer deres aktiviteter på kanten mellem sjov og seriøsitet, mellem distance og inderlighed. Selvom mange af medlemmerne af ”De Vilde Hjerter” lever i faste parforhold, sættes samværet med kammaraterne meget højt.

De unge mænd der ter sig som moderne vikinger, er ikke bange for at vise følelser overfor hinanden, at sige direkte og tydeligt, at de elsker hinanden, og at dele alt, også de mest intime ting.

De drikker sig sanseløst berusede sammen, de er nøgne sammen, de kysser og krammer, og de jagter friheden sammen.

Som det ultimative udtryk for deres forbundenhed, lader de sig også brændemærke med et hjerteformet symbol. Det hele drejer sig om frihed og fællesskab.

Dokumentaren registrerer alle aspekter af drengenes samvær, fra de mest vilde opture til de sorteste huller af depression, hjemve, rådvildhed og konflikter.