Indledning
Hvad definerer dansk identitet? Hvilke værdier repræsenterer Danmark? Hvilke værdier bør Danmark repræsentere? Vores opfattelse af fædrelandet udvikler sig konstant i takt med samfundsændringerne omkring os.
Derfor har spørgsmål som disse været centrale for danske forfattere og kunstnere i de seneste 200 år. I 2006 blev der endda etableret en kulturkanon bestående af 108 kunstværker, der anses for at være essentielle for den danske kulturarv.
Lyrikken har været en populær litterær genre siden romantikken, men digtformen har ændret sig for at tilpasse sig tidens ånd. Dette gør det endnu mere spændende at undersøge udviklingen, da indhold og form altid skal støtte hinanden.
Fædrelandsbegrebet vækker ofte poetiske og smukke associationer fra romantikken. Men hvilke ligheder og forskelle er der mellem dagens opfattelse af fædrelandet og opfattelsen dengang?
I denne opgave vil jeg undersøge, hvordan opfattelsen af fædrelandet kommer til udtryk gennem lyrik fra forskellige perioder.
Ved at anvende hermeneutiske og komparative analyser af fire digte om Danmark, som spænder over perioden 1850-2007, vil jeg forsøge at afdække udviklingen af begrebet "danskhed" fra romantikken til i dag.
Jeg har vedlagt de fire digte som bilag for at undgå tvivl om strofeinddeling, da jeg selv stødte på flere forskellige udgaver af digtene og havde svært ved at finde de originale versioner.
Indholdsfortegnelse
• Indledning
• Analyse Af ”Danmark, Mit Fædreland!”
• Analyse Af ”Den Danske Sommer”
• Analyse Af ”Skabssvenskere”
• Analyse Af ”Gi' Mig Danmark Tilbage”
• Konklusion
• Litteraturliste Og Bilag
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Digtet "Skabssvenskere" er skrevet af Benny Andersen. Det blev udgivet i 1991 som en del af Benny Andersens digtsamling "Chagall & skorpiondans".
Senere blev det genudgivet i hans "Samlede digte: digte 1960-1996" fra 1998 og igen i "Udvalgte digte" fra 2000.
Andersens digt fungerer som en provokation af nogle af de ting, der traditionelt forbinder med dansk identitet. Han forsøger blandt andet gennem digtet at overbevise os om, at Danmark burde tilhøre svenskere, og at vi danskere burde eje Sverige.
Hele digtet er indhyllet i den humoristiske og provokerende ironi, som vi kender Benny Andersen for, og dette ses tydeligt i digtets titel.
Digtet er det eneste af de fire digte, jeg har valgt at analysere, som ikke henvender sig direkte til Danmark, men derimod til danskerne.
Ved første øjekast og læsning virker digtet ret rodet. Det er skrevet i en knækprosa-stil og består af 11 strofer, hvor næsten alle har forskelligt antal vers.
Skriv et svar