Danmarks økonomi | SO | 10 i karakter

Indholdsfortegnelse
Opgave 1
A) Vi har startet ud med at lave en regressionsmodel på de givet tal vi har fået fra Danmarks statistik. Vi har fået til opgave med at lave en økonomisk vurdering af væksten fra år 2000 til 2019. Det har vi valgt at gøre ved at sætte det hele op i en regressionsmodel.

B)
Som forklaret ud fra opgaven har vi lavet en opstilling på de to lande (Orange, USA og blå UK) Ved at kigge på denne graf ser vi at USA har haft en anelse større økonomisk vækst en UK.

Opgave 2
a)
Læs tekstboksen nedenfor om Laffer og linket her: https://www.berlingske.dk/business/finansmand-og-ivaerksaetter-skat-vi-har-et-problem

B)
Forklar udseendet af Laffer-kurven ved hjælp af økonomisk teori.

C)
For et land er skattefunktionen/Laffer-kurven givet som: t(x)=8,13x4−16,41x3+7,86x2+0,53x

D)
Bestem den skat (det punkt) som ud fra et væksthensyn vil være den mest optimale skat for landet. Forklar ud fra økonomisk teori om vækst, hvad der kendetegner dette punkt.

Opgave 3
a)
Det første vi har gjort, er at definere vores x og y-mængder.

B)
Den lineær regressionsmodel er opstillet.

c)
Omsætningen R kan beskrives ved funktionen: R(x) = p(x)*x, hvor p(x) er pris i kr. ved en afsætning på x kg

d)
Dækningsbidraget er givet ved formlen:

e)
Bestemmelse af ligevægtsmængden x* uden afgift og bestemmelse af den tilhørende ligevægtspris p* .

Uddrag
Som man kan se i denne model har vi en meget upræcis forklaringsgrad da den helst skal ligge så tæt på 1 som muligt. Vores upræcise forklaringsgrad skyldes noget bestemt.

Det er finanskrisen i 2009 da Danmarks Bnp faldt dragtisk. Det har vi ændret lidt på og valgt ikke at have 2009 med for at få en præcisere forklaringsgrad.

Somsagt ved at fjerne år 2009 går vi fra en forklaringsgrad på 0.65 til en på 0.71. Det giver selvfølgelig os en forståelse i at hvis finanskrisen i 2009 i ikke havde været der, havde Danmarks økonomiske vækst stadig lagt i en højkonjunktur.

---

Vi skal også udarbejde to forskellige slags regressionsmodeller på de to lande. Hvis vi starter med at kigge på den britiske regressionsmodel med udgangspunkt i væksttallene fra 2005 til 2018.

Som vi kan se på den britiske regressionsmodel, har den ift. Den amerikanske model en forklaringsgrad på 0.008 da deres bnp faldt med hele 4% hvori USA's Bnp kun faldt med 2%.

Den Amerikanske regressionsmodel er i forhold til den Britiske har de en del højere forklaringsgrad. Da som tidligere nævnt havde de kun et fald i deres bnp på 2%. Derfor skyldes det at forklaringsgraden på hver model er som de er.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu