Indledning
Jeg har i min EOP valgt at arbejde med virksomheden Amazon, fordi det er en kæmpe internationalvirksomhed. Med globaliseringen er verdens lande kommet tættere på hinanden, og vi er blevet mere afhængige af hinanden.

Digitalisering og teknologi spiller også en stor rolle i vores samfund, da vi bliver mere digital og handler meget på nettet.

I min opgave sætter jeg mit fokus på virksomhedskulturen og værdier, fordi virksomheder er med til at ændre værdier i et samfund.

I min opgave vil jeg fokusere på virksomheden Amazon, hvor jeg begynder med at lave en redegørende virksomhedskarakterisktik.

Dernæst vil jeg i min analyse fokusere på kulturdelen, både for at blive klogere på kulturforskellene mellem USA og Danmark, men også symboler og værdier hos Amazon.

Derudover vil jeg fortage en analyse af den strategiske procesmodel for at skabe overblik over Amazons interne og eksterne situation, samt at komme med et forslag til deres strategiske muligheder i fremtiden.

Dernæst vil jeg vurdere om Amazon har økonomisk og kulturelle forudsætninger for at starte en fysiskbutik i Danmark. Til sidste vil jeg lave en konklusion for samle min analyse op, dermed vil jeg svare min problemformulering.

Indholdsfortegnelse
Indledning 4
Metode/Metode formulering 4
Virksomhedskarakteristik af Amazon 6
Forskellen mellem dansk og amerikansk kultur 7
Hofstede’s dimensioner 7
Hvordan er Amazons virksomhedskultur 10
Løgdiagrammet 10
Regnskabsanalyse på baggrund af Den strategiske procesmodel 12
Business Model Canvas 12
Ekstern analyse 15
Porters Five force 15
Makroøkonomiske forhold 16
Øvrige eksterne forhold 17
Intern analyse 18
Virksomhedens økonomiske situation 18
Ansoffs vækstmatrice 20
Porters generiske strategier 20
SWOT 21
Forslag til strategiske muligheder 22
Passer Amazon ind i dansk virksomhedskultur? 23
Amazon i Danmark? 23
Konklusion 24
Litteraturliste 25
Bilag 26

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Magtdistance
I den amerikansk kultur er magtdistancen på 40%, hvilket er middel magtdistance, og det er højt

hvis man sammenligner det med den danske kultur, da der er en meget stærkt hierarkisk struktur på arbejdspladsen, hvor der er stor forskel på ledere og medarbejdere.

Begge grupper skal anerkende forskellen og accepterer deres plads i hierarkiet, men i Danmark kan man ikke se, at chefen bestemmer over de ansatte, da magten mellem chef og ansat er usynlig.

I den danske kultur er magtdistancen på 18%, hvilket er meget lavt, i forhold til de fleste kulturer, vi samarbejder med.

Dette kan muligvis skyldes ”janteloven”, men også de uformelle arbejdsmiljøer, hvor ansatte og chefen opfører sig, som om de er ligeværdige.

Jo større magtdistance der er i en kultur, jo større accept er der af, at magten er fordelt ulige, og hvor rigdom betyder enormt meget.

Ved lav magtdistance er lighed og lige muligheder for alle mennesker både i det offentlige og private rum.

Individualisme/kollektivisme
Både USA og Danmark er et meget individualistiske samfund. Hvor at Danmark scorer mindre på Hofstede’s skala angående individualisme med en score på 74%

hvor at USA har en score på 91(procent). Dette betyder, at der er en høj præference for en løst sammensat social ramme, hvor enkeltpersoner kun forventes at tage sig af sig selv og deres allernærmeste familie.

Dvs. at der er først og fremmest fokus på det enkelte individ, hvor man kun varetager sine egne interesser og behov. Man fokuserer kun på sig selv, men ikke i en helhed. Man har altid en egoistisk tankegang.

Virksomheder ansætter derfor medarbejdere ud fra deres faglige kvalifikationer, men ikke på grund af deres personlighed eller deres forhold til chef. Når de så får jobbet, har de en høj grad af frihed til at udføre deres arbejdsopgaver.

Maskulinitet/femininitet
USA's score på maskulinitet er høj på 62%, det betyder, at det er manden, der er familiens overhoved.

Det er som regel ham, der tjener mest til familiens husholdning. Kvinder tjener også, men ofte mindre end mænd (KILDE).

På arbejdspladsen er man lidt mere resultatorienteret, hvor hvert enkelt individ sætter sig personlige mål og er altid parat til at løbe langt for at nå dem.

Indenfor forbrug og indkøb, er det kvinder står for de daglige indkøb som mad, hvor mænd står for overvejelseskøb som bil.

I Danmark har vi en lav maskulinitet på 14%, betragtes derfor som et feminint samfund. Hvor i feminine lande er det vigtigt at holde balance mellem liv og arbejde, og at man hele tiden sørger for, at alle er inkluderet.

Drenge og piger opdrages derfor stort set ens, og de lærer nogle værdier som blandt andet lighed. Begge forældre er udarbejdende.

Der er også altid gode arbejdsforhold og sikkerhed i jobbet, og det bliver tit bemærket som vigtigere end høj løn og muligheden for at udvikle sig hele tiden, dvs. at der altid skal være et godt forhold mellem medarbejder og chef.